Dribe Præsenterer krea (18)

Hvordan du lader, når du ikke kan lade derhjemme.

Hvis du ikke kan få installeret en ladeboks derhjemme, kan du benytte de mange ladere, der står rundt omkring i byerne.

Du kan enten vælge at have et abonnement på ladning, så du kan lade alt du vil for et bestemt beløb om måneden. Eller du kan vælge at lade frit uden abonnement og betale fra gang til gang, du lader.

Åbne ladenetværk

Sperto tilbyder ladning på det, de kalder, et åbent ladenetværk. Sperto tilbyder ikke abonnementsløsninger, men stiller ladere til rådighed for dem med kortere kørselsbehov, hvor det er billigere ikke at have abonnement.

Er det en god løsning? Ja, og måske.

Ja, fordi Sperto tilbyder skarpe priser med en ladehastighed i den høje ende af langsomladning. Du kan få op til 24 kW hastighed for kun 2,5 kr./kWh eller 3,5 kr./kWh for alt derover (læs mere under ‘Hurtigladning’).

Måske, fordi Sperto ikke har lige så mange standere som Clever og E-on, og du kan ende med at søge nødladning hos andre udbydere alligevel. Vurdér selv.

Så hvad bør du vælge?

Det korte svar er, at det kommer an på dit forbrug.

Læs med og få det længere svar.

El på abonnement.

Clever og E-on er de to største udbydere på markedet, og ved begge kan man abonnere eller betale per gang, man benytter deres ladestandere.

For ubegrænset ladning til elbil koster det 749 kr./måned for Clever og 649 kr./måned hos E-on.

Flere og flere udbydere begynder at tilbyde abonnementer, som er gode muligheder til dig, som ikke har behov for ubegrænset ladning. Det gør abonnementerne mere fleksible og øger sandsynligheden for, at du kan finde et abonnement, som matcher dit behov.

Ladebrik

Med el-abonnement får du tilsendt en ladebrik, som bruges ved at swipe henover ladeboksen for at starte opladningen. Alt styres fra en app, hvor du kan tracke din ladning og finde de forskellige ladestandere.

Clever har også en mulighed, der hedder Clever Go, hvor du ikke har abonnement, men stadig får en ladebrik, du kan benytte til deres ladebokse.

(Læs mere om fordelene ved abonnement vs. ikke abonnement under ‘Hvordan du ved, om du har brug for abonnement.’)

Hvordan du ved, om du har brug for abonnement.

Det afhænger først og fremmest af dit forbrug. Er det ikke stort nok, kan det ikke betale sig med et abonnement. Men har du et normalt kørselsbehov, vil det dog ofte blive dyrt ikke at have abonnement.

Så har du brug for el-abonnement?

Download beregneren og find ud af det:

EL-ABONNEMENT BEREGNER

Eksempel på prisudvikling per kilometer om måneden baseret på langsom- og hurtigladere:

Prisen varierer naturligvis alt efter, hvor mange kilometer din bil kører per kWh – nogle kører mere og andre mindre.

Vi har haft VW ID.3 i Garagen længe, fordi vores dribere er vilde med den, særligt pga. dens rummelighed og rækkevidde.

Læs mere om ID.3-modellerne.

Hvordan du lader, når du godt kan lade derhjemme.

Fordelen ved hjemmeladning er, at du kan lade bilen, imens du ikke bruger den, og spare tiden på tankstationen.

Så hvilken ladestander skal du købe?

Her er en række mærker, der laver ladestandere til private:

  • Zaptec
  • Webasto
  • Schneider
  • Easee
  • Clever (Du kender sikkert deres el-abonnement, men de leverer også private ladestandere)

Flere af disse, eksempelvis Clever og Easee, tilbyder også installation med i prisen.

Betaling af strøm og installering af ladeboks?

Hos Easee koster det eksempelvis mellem 8.000-10.000 kr. med installation og ladeboks eller 79,- per måneden.

Ladeboksen tager strøm direkte fra dit hjem, så du vil se forbruget på din elregning. Her får du efterfølgende refunderet et beløb per kW, som forbruges gennem ladeboksen. Easee giver 1,12 kr. tilbage per kW.

Har jeg behov for et abonnement?

Se sektionen ‘Hvordan du ved, om du har brug for abonnement.‘.

Hvor hurtigt skal min hjemmelader kunne lade?

En ladestanders ladehastighed kaldes ladeeffekt. Ladestandere kan have forskellige ladeeffekt, men de ligger typisk omkring 3 kW til 22 kW i Danmark, hvilket svarer til det, man kalder langsomladning. Der kommer løbende flere og flere både hurtig- og lynladere.

Så hvor hurtig skal din lader være? Jo større batteri, jo længere tid tager det. Så kan du nøjes med ladning om natten, kan du nøjes med en langsom lader. Ved større behov overvej da en hurtigere lader.

Nerd Alert:

Nu bliver det lidt nørdet, men det er ikke kun er ladeeffekten af din ladeboks, der afgør, hvor hurtigt ladningen går. Det har også betydning, hvor mange faser du lader på, og hvor hurtigt langsomladningen i din bil tillader at lade med. (Se mere under ‘Det vigtigste om ladetyper‘.)

Hvordan du lader derhjemme med en mormorlader.

‘Mormorlader’ er et udtryk, der stammer fra en tid, hvor man kunne have brug for en nødladning af sin elbil, når man var på besøg hos mormor på landet – og det har hængt ved lige siden.

Mormorladere medfølger oftest. Den omformer strømmen, så du kan lade din bil derhjemme uden ladeboks, og det er en nem og praktisk løsning. Vi anbefaler, at du sætter den til at lade om natten, hvor strømmen er langt billigere og du skåner elnetværket.

Og nej, du skal ikke stå op midt om natten for at plugge stikket i. Du indstiller bare systemet til at lade på et bestemt tidspunkt. Så let er det.

Hvordan du sparer penge ved at lade smart.

Lader du din bil, når strømmen er billigst, vil du selvsagt spare penge.

Men hvornår er de rette tidspunkter at lade på?

Typisk er strømmen dyrest i løbet af dagen og især om aftenen, hvor alle er hjemme og benytter husets energikrævende remedier på samme tid. Men om natten, når folk sover, og de færreste bruger strøm, er strømmen typisk billigst.

Derfor vil det være smart at sætte din ladeboks eller bil til at time ladningen om natten for både at spare penge, hvilket også skåner elnetværket.

Ved offentligt tilgængelige ladestandere behøver du ikke time din opladning for at spare penge, da det ikke har indflydelse på din regning, hvornår du lader.

Nu vi snakker om priser:

Se prissammenligninger på biler hos Dribe VS Leasing og Køb.


Sådan! Du er nu klædt på til at træffe fornuftige beslutninger omkring ladning.

Er du stadig sulten efter viden, så læs med (i den måske lidt nørdede sektion) nedenfor.

Ladning forklaret 5_00132717

Det vigtigste om ladetyper.

Grundlæggende taler man om tre overordnede ladehastigheder, når det kommer til opladning af elbiler: Langsomladning, hurtigladning og lynladning.

Langsomladning defineres typisk i alt fra 3,4 til 24 kW
Hurtigladning opererer indenfor 24-50 kW
Og lynladning er alt derover.

Langsomladning

En elbil er typisk udstyret med muligheden for både at kunne lade langsomt og hurtigt, også kaldet AC og DC.

Du vil opleve, at du langt det meste af tiden kommer til at benytte dig af langsomladning. Lynladning bruger du oftest, hvis du hurtigt skal lade, når du er på længere ture.

“Hvorfor lader jeg ikke bare hurtigt hele tiden?”

Godt spørgsmål! Det er der flere grunde til.

Ved at lade din bil op langsomt tilfører du mindre belastning til dit batteri, som gør, at det holder bedre strøm. Derudover skåner du også ladenetværket ved at lade ved en langsommere hastighed.

Som nævnt tidligere, er der heller ikke nogen grund til at lade din bil hurtigt op til hverdag. Medmindre, du har et helt særligt kørselsbehov, vil du opleve at din bil står stille langt det meste af tiden. Det er den tid, din elbil udnytter til at blive ladet langsomt op.

De tre faser af langsomladning

Det er desværre ikke et eventyr, vi har gang i. Det er blot udtryk for forskellige ladeeffekt-niveauer, som tillades i de danske hjem – i Danmark er det besluttet, at stikkene i hjemmene kun må operere på 1 fase. Men hvis du har en ladeboks, der omformer til flere faser, er det kun med mormorlader, at den 1-faset begrænsning har en påvirkning på ladetiden.

Selvom du har en bil, der kan lade med 7 kW hastighed, er det ikke sikkert, at du kan lade den med mere end eksempelvis 3-4 kW, da hjemmeladningen kun kan foregå med 1 fase. Derfor er det væsentligt at vide, hvor mange faser både bilen og din ladeboks tillader at langsomlade med, så du vælger en bil der matcher dine ladningsbehov.

Hurtigladning

Hurtigladning tillader at din bil lader hurtigt uden at belaste batteriet i samme grad som ved lynladning.

I teorien vil din bil med et 50 kWh batteri kunne lades på 1 time. Det holder dog ikke i praksis, da batteriet kun benytter hurtigladning mellem 20-80% og ikke mellem 0-20% og 80-100%.

For at lade 0-100% benytter man altså sjældent hurtigladning, men oftere når man blot hurtigt skal have lidt ekstra strøm.

Lynladning

Som nævnt tidligere er det typisk kun på længere ture, du vil bruge en lynlader, og ja, lynladning belaster dit batteri mere end langsomladning, men det er netop derfor, det er smart, at man ikke skal bruge det hver dag.

Der skal dog meget til at dit batteri tager skade af lynladning, så selvom du bruger det ugentligt, er det ikke noget, du behøver at bekymre dig om.

De fleste elbiler kan lade med en lyneffekt på omkring 100 kW, men flere og flere kan lade langt hurtigere. En Porsche Taycan kan f.eks. lade med svimlende 270 kW. Det vil sige, at den kan lade ca. 300 km op på bare 15 min.

Lige nu tillader nogle af de hurtigste ladestandere i verden at kunne afgive strøm ved en effekt på omkring 350 kW. Der er endnu ikke nogen bil, der kan modtage strøm med den effekt, men laderne står klar, når teknologien tillader den form for ladeeffekt i bilerne.

Elbil i perspektiv.

Selvom elbiler er langt mere energieffektive end konventionelle fossilbiler, så er det stadig biler.

Uanset om du kører elbil eller fossilbil, så er kørsel bare ikke en særlig energieffektiv måde at bevæge sig på, men elbilen er faktisk mere effektiv end de fleste går og tror.

For at skabe fremdrift har en bil brug for energi. Energien bliver skabt i motoren og bliver gennem bilens system omdannet til kraft, som får hjulene til at dreje rundt og fører bilen fremad. En del af den energi, som produceres i bilens motor – enten fra batteri eller fossilt brændstof – går tabt i processen. Ifølge US Department of Energy konverterer el-biler op mod 77% af energien fra batteriet til kraft og fremdrift, imens fossilbiler konverterer blot 12-30%.[1]

Det vil sige, at der skal langt mindre energi i en elbil for at kunne dække den samme distance som en fossilbil med samme energiholdning i tanken.

Hvis man kunne lagre samme mængde energi i en elbil, som man fylder i en fossilbil, ville en elbil kunne køre 2,5 – 6 gange længere end den gør nu. Omvendt, hvis en fossilbil, der normalt har en rækkevidde på 800 km, kun fik den mængde energi, man kommer i en elbil med en WLTP-rækkevidde på 500 km, ville den i så fald ikke komme længere end mellem 130-300 km.

Så når dine venner siger, at fossilbiler stadig kan køre længere end de fleste elbiler (med undtagelser), så har intet at gøre med, at det er en mere effektiv teknologi. Nærmere det modsatte. Det skyldes blot, at fossilbilerne kan rumme mere energi i tanken end elbiler, som gør, at de har en længere rækkevidde.

Vi håber, det giver dig et ekstra godt argument til debatten og beslutningen om at tage springet til el.

Kilder:

[1] US Department of Energy: https://www.fueleconomy.gov/feg/evtech.shtml

Har du stadig spørgsmål?

Skulle der være noget, vi ikke har dækket, så giv Customer Care et ring – så finder de svaret til dig.

Kontakt os på:
70 23 74 23
info@dribe.dk

Vores telefoner er åbne: 
Mandag til fredag:                Kl. 08:30-18:00
Weekend og helligdage:      Kl. 10:00-15:00