Stillingsopslag: Concierge Consultant – deltid.

Reference: Concierge Manager / Afdeling: Concierge Service

Dribe søger en engageret og servicemindet Concierge Consultant på deltid. Din fornemmeste opgave er at yde medlemmer og kommende medlemmer den bedst mulige service, imødekomme deres behov og overgå deres forventninger. Dribe ønsker at levere den absolut bedste service i branchen.

Arbejdsopgaver

  • Besvare kundehenvendelser via chat, e-mail, telefon og sociale medier. Eksempler på henvendelser:
    • Brug af app
    • Skade på bil
    • Loyalitetsprogram herunder pointstruktur, hvordan kan man bruge point etc.
    • Faktura
  • Assistere medlemmer som skal hente og aflevere biler
  • Rådgive og fremvise biler til medlemmer
  • Håndtere klager og sikre effektiv behandling med fokus på en god kundeoplevelse
  • Deltage på events
  • Klargøring af biler kan komme i begrænset omfang
  • Diverse ad hoc opgaver

Kompetencer

Som Concierge Consultant er det ikke et krav, at du har erfaring fra lignende job, men det er en fordel, at du har interesse for biler og har været i salg- og servicebranchen. Det vigtigste er din indstilling til kundeservice og dit engagement, og at du er ikke bange for at tage fat og lære nye systemer.

Du er god til at lytte og tale med mennesker. Din tilgang til utilfredse kunder er positiv. Vi skal lære af vores fejl for at kunne rette op på dem. En klage er en værdifuld indsigt og med dine stærke kommunikationsevner mestrer du at gøre utilfredse kunder tilfredse.

Du er omhyggelig og søger løbende at optimere processer for at overgå kundernes forventninger med høj kundeservice. Alt, hvad du gør, er med kunden i centrum.

Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Du er rutineret bruger af Office-pakken og har erfaring med de sociale medier.

Om Dribe

Dribe er udviklet af Semler Innovation og er en ny og fleksibel måde at have bil på. Her abonnerer du på din bil i stedet for at eje eller lease den, og al administration foregår via Dribe appen. Prisen svarer til almindelig leasing. Et medlemskab koster 499 kr. for 30 dage, og derudover betaler du en fast pris for den bil, du vælger, som afhænger af bilmærke og -model.

Som medlem har du altid har adgang til de nyeste biler, og der kommer hele tiden nye til. Du optjener også loyalitetspoint, som bl.a. kan bruges til betaling af ekstra køretøjer til særlige lejligheder. Og når du har optjent nok point, opnår du flere forskellige fordele som nedsat selvrisiko, gratis levering og bilvask.

Ansættelse og arbejdstid

  • Ca. 15-28 timer om ugen ud fra vagtplan
  • Hverdage i tidsrummet kl. 8-18
  • Weekender & helligdage kl. 9 -15:30
  • Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning og eventuelle spørgsmål sendes til Concierge Manager Patrick Bach Buch på pbb@dribe.dk.

Læs mere om Dribe på www.dribe.dk

Privatlivspolitik for jobansøgere hos Dribe

Udgivet i

Relaterede artikler