Stillingsopslag: Concierge Consultant – fuldtid.

Reference: Patrick Bach Buch, Concierge Manager
Afdeling: Concierge Service

Dribe søger en Concierge Consultant til kontoret i Søborg. Som Concierge Consultant er det din fornemmeste opgave at yde medlemmer og leads den bedst mulige service, imødekomme deres behov og overgå deres forventninger. Vi er stolte af, at Dribe i dag har branchens højeste Trustpilot score, og det skal du være med til at bevare.

Arbejdsopgaver

  • Assistere medlemmer som skal hente og aflevere biler
  • Besvare kundehenvendelser via chat, e-mail, telefon og sociale medier. Eksempler på henvendelse kan fx vedrøre:
    • Brug af app
    • Skade på bil
    • Vejledning omkring valg af bil
    • Faktura
  • Onboarde nye medlemmer
  • Fremvise biler til medlemmer, som ønsker dette
  • Håndtere klager og sikre effektiv behandling med fokus på en god kundeoplevelse
  • Deltage på events
  • Diverse ad hoc opgaver

Kompetencer

Du kommer fra en kundeservicefunktion og kan godt lide at have flere bolde i luften. Interesse og kendskab til biler er en fordel. Det vigtigste er din indstilling til kundeservice og dit engagement. Du er ikke bange for at tage fat og lære nye systemer. Vi skal nok sørge for at lære dig grundigt op.

Du er udadvendt, god til at lytte og tale med mennesker. Din tilgang til utilfredse kunder er positiv. Vi skal lære af vores fejl for at kunne rette op på dem. En klage er en værdifuld indsigt og med dine stærke kommunikationsevner mestrer at gøre utilfredse kunder, tilfredse.

Du er omhyggelig og søger løbende at optimere processer for at overgå kundernes forventninger med høj kundeservice. Alt, hvad du gør, er med kunden i centrum.

Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Du er rutineret bruger af Office-pakken og har erfaring med de sociale medier.

Det er et krav, at du har B-kørekort.

Om Dribe

Dribe er udviklet af Semler Innovation og er en ny og fleksibel måde at have bil på. Her abonnerer du på din bil i stedet for at eje eller lease den, og al administration foregår via Dribe appen. Prisen svarer til almindelig leasing. Et medlemskab koster 499 kr. for 30 dage, og derudover betaler du en fast pris for den bil, du vælger, som afhænger af bilmærke og model.

Som Dribe medlem har du altid har adgang til de nyeste biler, og der kommer hele tiden nye til. Du optjener også loyalitetspoint, som bl.a. kan bruges til betaling af ekstra køretøjer til særlige lejligheder. Når du har optjent nok point, opnår du flere forskellige fordele som nedsat selvrisiko, gratis levering og bilvask.

Dribe har netop introduceret Dribe at Work, som tilbyder virksomheder en fleksibel firmabilordning.

Ansættelse og arbejdstid
37 timer pr. uge med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi værdsætter fleksibilitet til at tage weekend- og lukkevagter. Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgning og eventuelle spørgsmål sendes senest den 20. februar 2020 til Patrick Bach Buch, Concierge Manager pbb@dribe.dk

Læs mere om Dribe på www.dribe.dk

Privatlivspolitik for jobansøgere hos Dribe

Udgivet i

Relaterede artikler