DSC_0001

I Dribes Garage har du adgang til Ducati Monster.

Ducati Monster – Il Mostro på italiensk – er ikke kommet for at danse. Motorcyklerne i Monster-serien er også kendte som muscle bike. De byder fart, spænding og kærlighed til vejen.

Vi har fået MC Driber Thomas Saks til at fortælle lidt om de to Monstre i Garagen. Se filmen her.

DSC_0041
DSC_0049
DSC_0087

Ducati Monster 821 – den sportslige allrounder.

 

Ducati Monster 821 er en af de mest populære modeller fra den italienske motorcykelproducent. Den appellerer til den brede skare af m/k motorcyklister, som gerne vil have en god allrounder – og som sætter pris på en sportslig køreoplevelse.

Rå maskine med ikonisk udseende

Siden den første Monster blev introduceret i 1993, har den opnået et nærmest ikonisk udseende med ”nøgen” motor og stel flankeret af en rund forlygte. En Monster 821 er ikke bange for at vise sin muskuløse krop frem.

Justerbart sæde

Du kan justere sædehøjden på Monster 821. Du har et par cm at gøre godt med og det er nok til at sikre, at denne motorcykel har en fleksibilitet i forhold til højden på føreren.

Det bagerste sædecover er nemt at af- eller påmontere afhængig af behov og smag.

God kontrol og føring med cyklen

En anden ting som gør, at Monster 821 appellerer bredt, er køreegenskaberne. Du sidder relativt oprejst og har en god kontrol og føring med cyklen. Også i sving, når der kommer lidt mere fart på.

Du kan vælge mellem tre ”riding modes” – urban, touring og sport – som styrer ABS, traction control og power. Der er en mærkbar forskel på de forskellige indstillinger, så det fx er mere behageligt at køre i byen i ”urban” – og når det skal gå stærkt, er motorcyklen optimeret til det i ”sport”.

Indgangen til at vælge ”riding modes” sker via et tryk på kontakten til blinklyset.

Sikkerheden i top

Ducati Monster er udstyret med de seneste sikkerhedsfeatures og har med Ducati Safety Pack både Bosch ABS og Ducati Traction Control, som også kan indstilles. Ducati Monster 821 er udstyret med Brembo-bremser.

De standardmonterede spejle har en god størrelse og sidder højt placeret, så du har styr over bagvedkommende trafik. Det er med til at øge sikkerheden.

Masser af saft og kraft

Monster 821 har – som navnet antyder – 821 kubik at gøre godt med. Ydelsen er på 109 hk og du savner på intet tidspunkt kræfter på din tur. Alsidigheden med denne maskine gør, at du kan køre komfortabelt på byture. Men samtidig er Monster 821 en sjov maskine, når der kommer lidt mere fart og spænding på turen.

Lydbilledet fra potten er stærkt vanedannende, og lige som du forventer på en Ducati. Særligt i indstillingen ”sport”, hvor du får masser af sprød Ducati-lyd under dine accelerationer.

Ducati Monster 821 er et godt valg til dig, som søger en god allrounder, og gerne vil have komfort ved bykørsel uden at gå på kompromis med køreglæden, når der skal køres sportsligt på de snoede landeveje.

DSC_0014
DSC_0016
DSC_0024

Ducati Monster 797 – alsidig og god til byen.

Ducati Monster 797 er en populær model fra den italienske motorcykelproducent – og en god motorcykel til begyndere. Men også øvede kan få masser af sjove og underholdende ture på ryggen af Monster 797.

Rå maskine med ikonisk udseende

Siden den første Monster blev introduceret i 1993, har den opnået et nærmest ikonisk udseende med ”nøgen” motor og stel flankeret af en rund forlygte. En Monster 797 er tro mod sit DNA, og ser rå og skarp ud med det helt rigtige street-look.

Perfekt til bykørsel

Sædehøjden på Monster 797 er 81 cm og med et relativt smalt sæde og et bredt styr, er denne motorcykel som født til kørsel i byen.

Med en lidt mindre potte end flere af de større Monster-modeller, har 797 et lydbillede, som er afstemt til bykørsel. Du larmer ikke mere end nødvendigt.

Det bagerste sædecover er nemt at af- eller påmontere afhængig af behov og smag. Du kan derfor sagtens byde på en tur gennem byen på Monster 797.

God kontrol og føring med cyklen

Fordi du sidder relativt oprejst bag styret, har du en god kontrol og føring med cyklen. Og den er naturligvis også udstyret med de nyeste sikkerhedsfeatures fra Ducati.

Ducati Monster 797 har Brembo-bremser og ABS, så du kan komme sikkert fra a til b.

De standardmonterede spejle har en god størrelse og sidder højt placeret. Det er med til at øge sikkerheden, når du kører Monster 797.

Med en motor lige omkring 800 kubik og en ydelse på 75 hk, har du rigeligt med kræfter på din tur. Alsidigheden med denne motorcykel gør, at du kan køre komfortabelt på byture men samtidig er motoren stor nok til at få masser af underholdende timer på snoede landeveje.

Ducati Monster 797 er et godt valg til dig, som søger en god motorcykel til bykørsel, og som også nyder at tage længere ture på landevejen.