FAQ YEAH!

Mød ‘Dee’ (hun/hende)

Hun forklarer dig alle de vigtigste ting, du skal vide for at komme godt i gang eller videre som :Driber. Vi lader Dee tage den herfra.

“Hej og velkommen til vores FAQ. Tag et kig i “Top 12 FAQs” – der plejer at være gevinst. Ellers hopper vi længere ned i FAQ’en efter svar.”

– Dee

TOP 13 FAQs

Hvad er de vigtigste telefonnumre, jeg skal bruge som :Driber?

:Dribe Customer Care

70 23 74 23

info@dribe.dk

Telefonerne er åbne:
kl. 8:30-17:00 på hverdage og
kl. 10:00-15:00 i weekender

Skade

Kontakt Codan

33 55 52 38

Telefonerne er åbne:
kl. 9:00-14:00 på hverdage

Stenslag

Kontakt Carglass

45 20 40 30

Telefonerne er åbne:
kl. 7:30 – 17:00 på hverdage

Vejhjælp i DK og udland

Kontakt bilmærkernes mobilitetsservice:
Audi:                                   80 20 30 60
Skoda:                                70 20 70 78
SEAT:                                  70 20 18 58
CUPRA: 70 20 18 58
Volkswagen personbil:     80 20 30 50
Volkswagen varebil:          80 20 30 80

Vejhjælp i udlandet (hvis bilmærkernes mobilitetsgaranti ikke dækker)

Kontakt SOS

70 10 50 52

Hvor gammel skal jeg være for at blive :Driber?

Du skal være 21 år for at booke Rides. Når du er under 26 vil der blive pålagt 200 kr. oveni den månedlige ydelse pga. tillægsforsikring. Det sker automatisk i appen. Enkelte Rides kan kun bookes af 26+

Hvor mange kilometer har jeg med i mit abonnement?

Du får som standard 1.000 kilometer med i dit abonnement. Hvis du har behov for flere kilometer, kan du frit tilføje flere til dit abonnement.

Det er altid en god ide, at vælge en pakke, der matcher dit behov – det er nemlig billigere end, at skulle betale overkørte kilometer. Prisen på overkørte kilometer varierer alt efter biltype og kan ses på den konkrete bil i appen.

Vi opgør dog først dit kilometerforbrug når du afleverer eller skifter dit Ride. Så hvis du har bilen i 3×30 dages perioder plus 4 dage vil det være 3×1000 km + 4 x 33 km.

Overkørte kilometer opgøres ligeledes først ved drop off / skifte. Derfor kan du sagtens køre mere én måned og mindre den næsten uden at det koster ekstra.

Hvordan ændrer jeg mine kilometer fra måned til måned?

Som den eneste mobilitetsudbyder på markedet, kan du hos :Dribe tilpasse din “kilometerpakke” fra måned til måned. Når du har et Ride, kan du i appen under “nuværende Ride” redigere dine “tilvalg”. Her vælger du blot en nyt kilometer tal. Den nye kilometerpakke gælder fra efterfølgende betalingsperiode.

HUSK: Dit kilometerforbrug opgøres stadig først, når du afleverer bilen. Så evt. overkørte kilometer i én måned kan sagtens udlignes med underkørte kilometer en anden måned.

Det håber vi giver dig den nemmeste, mest enkle og fair fleksibilitet.

Er det korrekt, jeg får penge tilbage, hvis jeg afleverer mit Ride midt i en periode?

Hos :Dribe er du kun bundet de første 30 dage efter Pick up. Så skal du kun bruge din bil i 97 dage, så betaler du for 4x 30 dage, men får refunderer 23 dage, når du afleverer bilen efter 97 dage.

Afleverer du bilen efter kun 23 dage – og altså kortere tid end bindingsperioden, får du ikke refunderet noget af din betaling.

Bindingsperioden tæller fra Pick up. Så hvis du skifter bil starter bindingsperioden påny i de første 30 dage.

Hvordan henter og afleverer jeg mit Ride? (Pick up og Drop off)

Du laver Pick up og Drop off af dit Ride med appen på en af vores tre lokationer: Søborg, Fredericia eller Aalborg. Du følger blot instruktionerne i appen.

Hvem gennemgår bilen for skader, når jeg har afleveret den?

Det gør vi selv og en samarbejdspartner. Du kan også booke en ‘ledsaget’ gennemgang. Så gennemgår vores specialist bilen med dig.

Booker du ikke ledsaget gennemgang, hører du fra os senest 10 dage efter drop off, hvis bilen havde en skade, der ikke hører under fair, wear and tear.

Læs mere her: https://dribe.dk/fair

Hvordan booker jeg ‘ledsaget gennemgang’ af min bil?

Vi tilbyder ledsaget gennemgang fra tirsdag til torsdag i tidsrummet kl. 08.30-13.30. Du booker en tid ved at kontakte Customer Care. Bookingen skal ske senest 24 timer før drop off-dagen.
OBS! Ledsaget gennemgang er kun på lokationen i Søborg.

Gennemgangen tager 30 minutter.

Gennemgangen kan kun udføres på en nyrengjort bil (indvendigt og udvendigt). Er bilen ikke rengjort ved starten af gennemgangen, vil bookingen blive annulleret og vi opkræver et gebyr på 500 kr.
Kontakt os i god tid, hvis du er forsinket. Efter 10 minutter betragtes det som en udeblivelse, og du vil blive opkrævet gebyr på 500 kr. Gennemgangen vil ikke blive foretaget.
Der vil ikke blive givet priser på eventuelle skader ved selve gennemgang. Disse fastsættes efterfølgende af en taksator.

Hvad dækker forsikringen?

Din forsikring inkluderer kasko- og ansvarsforsikring, men du hæfter selv for skader op til selvrisikobeløbet. Selvrisikoen er dog begrænset til maksimalt 5.000 kr. pr. skade.

Mit Ride er skadet – hvad gør jeg?

Der er forskel på slid, skrammer og skader. Har du fået en ridse eller skrammer, kan du med dit Damage Assessor Tool, som ligger i bilen, tjekke om det er en fair skramme. Læs mere om Fair Wear and Tear på www.dribe.dk/fair.

Hvis du har fået en decideret skade på bilen, skal du kontakte Codan, som anviser et værksted.

Har du en skade, og brug for vejhjælp kontakter du mobilitetsservice. Nummeret står her øverst her.

Må bilen benyttes af venner og familie?

Ja, du kan oprette dine venner og familie som ekstra førere eller det vi kalder Co:Dribers. Du tilføjer Co:Dribers under “Profil” i appen.

Hvor lang tid kan jeg køre i bilen?

Du bestemmer selv, hvornår du ønsker at aflevere dit Everyday Ride. Hos :Dribe bliver vores biler typisk 6-12 måneder gamle før vi udskifter dem. Derfor vil du ind i mellem opleve, at vi beder dig skifte din bil til en ny. Det er din garanti for driftsikre biler med høj sikkerhed og lav CO2-udledning.

Kan jeg booke en bil for en enkelt dag? (Day2Day Rides)

Ja. Som :Driber får du adgang til Day2Day Rides, som er et supplement til dit Everyday Ride. Et Day2Day Ride kan du leje på dagsbasis til at dække dine forskellige behov.

Bemærk:

  • Alle biler er med 300 km, imens alle motorcykler kommer med 150 km per dag. Overkørte km varierer alt efter køretøjet.
  • Alle de viste priser er per dag.
  • Du betaler det fulde beløb, når du booker et Day2Day Ride.

“Stadig spørgsmål? Se nedenfor, hvor jeg har inddelt FAQ’en i 4 kategorier til dig.”

– Dee

FAQ-OVERSIGT

1) Før du bliver :Driber

2) Når du er :Driber

3) Brug af bilen

4) Brug af appen

Før du bliver :Driber

Hos :Dribe har vi gjort det nemt for dig at finde din næste bil, men hvad nu med…, tænker du måske?! Så læs med.

Her er alt det, du skal vide inden, du kaster dig ud i :Dribe.

Hvilke krav skal jeg opfylde for at kunne blive :Driber?

Du kan blive :Driber, hvis du:

  • er fyldt 21 år. I flere tilfælde kræver dit valg af Ride, at du er fyldt 26 år.
  • har dansk adresse.
  • har 3 års dokumenteret skadesfri kørsel. :Dribe kan bede om dokumentation.
  • kan kreditgodkendes. :Dribe kan bede om dokumentation.
  • har et gyldigt dansk B-kørekort – og A-kørekort, hvis du vil køre motorcykel.
    (Hvis du har et ældre fold-ud-kørekort, kan du ikke selv oprette dig i appen, men kontakt Customer Care på telefon, så hjælper de dig.)
  • har NemID.
  • har et dansk kreditkort (MasterCard eller Visakort) til oprettelse af betalingsmetode.

Opfylder du alle disse krav, jamen, så er du good to go!

Så er det bare at downloade appen – tager ikke mere en nogle få minutter, så er du i gang.

Hvad koster det?

Det koster det, det der står i appen. Prisen er som udgangspunkt baseret på 1000 km om måneden. Prisen i varierer af dine valg inden for:

Kilometer: Du kan vælge fra 1000 til 4800 km om måneden og prisen justeres herefter. Overkørte kilometer opgøres, når du afleverer bilen og koster typisk 1 kr./km.

Vinterdæk: I vinterhalvåret 15. oktober til 15. april betaler du for vinterdæk. Prisen afhænger af dækstørrelsen og er allerede lagt i den synlige månedlige ydelse på website og i appen (virker fra den 10. november).

Tilvalg: Du kan vælge forskellige tilvalg. Nogle som engangsbeløb – fx afbestillingsforsikring og slutrengøring; nogle er løbende og følger bilens ydelse – fx Strøm-pakken, som betales hver måned sammen med din elbil.

Fast afleveringsdato: Når du booker bilen kan du vælge en fastsat afleveringsdato – altså en på forhånd aftalt dato, hvor du returnerer eller bytter din bil. Du er ikke forpligtet til af aflevere på denne dato, men gør du, vil det udløse en besparelse på ca. 5 procent pr måned, du har haft bilen.

Prissammenligninger: Her kan du se, hvordan en række af vores Rides matcher priserne på leasing og køb af egen bil.

Får jeg en slutregning, når jeg afleverer eller bytter bil?

Selvfølgelig gør du ikke det. Men vi forstår dit spørgsmål, da der går mange rygter og historier om leje og leasing.

Hos :Dribe vil vi gerne opfordre til, at man kører i den bil, der passer ens behov – og skifter, når behovet ændrer sig. Det indebærer, at man skal skifte bil – og det skal man kunne gøre uden frygt for en slutregning.

Det gø vi alt for at du skal undgå. Læs hvordan her: https://dribe.dk/fair

Hvad er inkluderet?

Det meste – pånær forbrugsvæsker.

Trods det, opstår der sommetider tvivl omkring, hvad der er inkluderet – så lad mig uddybe lidt nærmere.

Grøn ejerafgift

Vi sørger for den grønne ejerafgift, så du ikke skal bekymre dig om ekstraregninger.

Forsikring

Forsikring er altid inkluderet i dit abonnement, og din selvrisiko er på 5.000 kr. Din forsikring inkluderer kasko- og ansvarsforsikring, men du hæfter selv for skader op til selvrisikobeløbet. Selvrisikoen er 5.000 kr. pr. skade.

Dvs, at hvis du får en skade, som koster 12.500 kr. at reparere på værkstedet, så dækker din selvrisiko dig, så du kun betaler 5.000 kr. – Så dækker forsikringen resten 😀

Er du under 26 år, vil du automatisk betale et forsikringstillæg. Dette er indregnet i prisen, du er i appen, når du har udfyldt din alder.

Læs alt om din forsikring under punkt 10. i vores betingelser.

Vejhjælp

Vejhjælp er inkluderet, så du er dækket, hvis du får brug for hjælp på vejen.

Bugseres dit ride til en servicepartner eller værksted af det pågældende bilmærkes Vejhjælp, og går der mere end 24 timer, fra du har kontaktet Vejhjælp, til bilen bliver køreklar, kan du bede om en gratis lånebil fra det pågældende værksted. Lånebil stilles til rådighed på den førstkommende hverdag, hvis dit ride kommer på værksted i weekenden eller på helligdage. Vi stiller altså ikke en lånebil til rådighed, men det gør det pågældende værksted.

Du kan læse mere om vejhjælp i vores betingelser her.

Mobilitetsgaranti

Vi sikrer dig, at du altid vil kunne komme videre, hvis uheldet er ude, og du selv er køreklar til din videre færd. Vi henviser altid til det, vi kalder mobilitetsgarantien, hvis du har behov for vejhjælp. Find telefonnumre samt liste over, hvilke situationer hvor vejhjælpen er dækket hos de forskellige bilmærker på dribe.dk/vejhjaelp-og-skade

Særligt om gratis lånebil hvis din bil skal på værksted

Den gratis lånebil stilles til rådighed af det pågældende værksted i op til fem arbejdsdage (Audi) eller tre arbejdsdage (Volkswagen, Skoda, Seat) med fri kilometer. Det er altså ikke :Dribe, som stiller en lånebil tilrådighed.

Afleverer du din bil, og det kræver mere end de til rådighed stillede dage med gratis lånebil, vil en forlænget periode med lånebil blive aftalt nærmere med det pågældende værksted. Det eneste, man selv betaler, er brændstof, tilvalgt forsikring og eventuelt et drop-off gebyr, hvis værkstedet tilbyder bilen bragt ud til dig selv, eller at du ønsker at aflevere bilen et andet sted end det anviste sted af udlejeren. Forsikr dig altid, at du har en aftale på plads med dit værksted, inden du kører fra værkstedet.

Når din bil klarmeldes fra din autoriserede servicepartner, skal du tilbagelevere lånebilen til udlejeren. Gør lokale forhold eller force majure det umuligt at skaffe en lånebil, kan mobilitets-/vejhjælps-service ikke holdes ansvarlig.

Kilometerpakke

Du får altid 1.000 km med i dit abonnement per måned. Du vælger selv, hvilken kilometerpakke, som passer bedst til dit behov, når du bestiller dit Ride.

Når du afhenter bilen, aflæser vi automatisk kilometerstanden. For hver 30 dage du kører, optjener du din valgte kilometerpakke. Afregning sker altid først ved returnering.

Eksempel

Hvis du har valgt en kilometerpakke på 1.000 km, og afleverer din bil efter 90 dage, har du optjent i alt 3.000 km (3x 1.000 km). Når du returnerer bilen, sammenholder vi din kilometerstand ved Pick up versus kilometerstand ved Drop off. Hvis du har kørt 3.500 km i perioden, vil du altså blive opkrævet for de 500 overkørte kilometer til den angivne kilometersats for det pågældende Ride.

Underkørte kilometer overføres ikke fra Ride til Ride. Så hvis du i ovennævte eksempel havde kørt 2.500 km, vil du ikke få overført de sidste 500 km til dit næste Ride.

Vinterdæk i vinterhalvåret

Vi går meget op i sikkerhed, og derfor vil dit abonnement i perioden fra d. 15. oktober til d. 15. april være en smule dyrere, fordi du bliver opkrævet et beløb for vintervæk på dit Everyday Ride.

Vi skal nok minde dig om, at du skal skifte til vinter- eller sommerdæk, men du er selv ansvarlig for at komme ind og aflevere bilen til dækskifte hos vores dæk-partner Euromaster.

Tillægsprisen for dine vinterdæk varierer efter tomme-størrelse, og du kan se priserne her:

14″: 200 kr.

15″: 200 kr.

16″: 250 kr.

17″: 250 kr.

18″: 300 kr.

19″: 350 kr.

20″: 550 kr.

Dette fremgår også i appen, når du booker. Du bliver opkrævet for vinterdæk på månedlig basis, og prisen vil du kunne se på din månedlige abonnement-regning.

Dækskifte ved Euromaster

Når du skal skifte til sommer- eller vinterdæk, skal du have fat i Euromaster. Du får besked på mail, med instruktioner til, hvordan du gør det hele.

Læs mere om dækskifte her.

Service

Når din bil skal til Service, skal du blot kontakte dit nærmeste bilmærkeværksted. Service er inkluderet i din aftale hos os, og din bil giver selv besked i infodisplayet, når det er tid.

Bemærk: Det er vigtigt at serviceindkaldelserne overholdes! I værste fald frafalder fabriksgarantien ved overskredet service.

Hvad er IKKE inkluderet?

Du får alt det, som du har behov for inkluderet, når du har bil på abonnement hos :Dribe. Vi gør arbejdet, så du bare skal koncentrere dig om at køre.

Derfor arbejder vi også efter et Fair Wear and Tear-princip, der handler om, at biler selvfølgelig skal bruges og efter 6-12 måneder kan det ses. Du kan læse hvad der er fair og hvad der ikke er fair her

Mulige ekstraudgifter

Skader er trælse og koster penge – ligesom hvis du ejede bilen. Alt over 5000 dækker forsikringen.

Derudover har vi en række gebyr, hvis du ikke bruger bilen efter intentionen. Fx ødelagte sæder, røg i bilen osv. Det har vi samlet her.

Skader som kan koste dig penge

Punktering, ødelagt dæk og fælg

Få du en punktering, et ødelagt dæk eller fælge, hvor skaden overstiger din selvrisiko, så er du generelt dækket af kaskoforsikringen, som er inkluderet. Men hvis skaden ikke overstiger selvrisikoen, hvilket en punktering i de fleste tilfælde ikke gør, er det i praksis ikke aktuelt at anmelde skaden, og du vil selv betale for sådan en reparation.

I dette tilfælde skal du blot kontakte et værksted efter eget valg. Det eneste krav til det nye dæk, der monteres, er, at det skal være samme type (sommer-/vinterdæk) og mærke som de øvrige dæk.

Dit selvrisiko-beløb er 5.000 kr.

Glasskader

Hvis der er tale om et stenslag, som kan repareres, er der ingen selvrisiko. Derfor er det vigtigt, at du får det repareret hurtig, så du mindsker risikoen for revnedannelse.

Hvis stenslaget kræver, at hele ruden skal skiftes, er selvrisikoen på 1.000 kr. Ved glasskade skal du kontakte Carglass på 45 20 40 30.

AdBlue, sprinklervæske og olie imellem service er ikke inkluderet i prisen på bilen.

Du har selv ansvaret for, at dit Everyday Ride overholder serviceintervallerne. Om dit Everyday Ride skal til service i den periode, du har den, afhænger af, hvor mange kilometer bilen har kørt. Bilen vil i instrumentbrættet altid oplyse dig om, hvorvidt den skal til service. 95 procent af vores skal ikke til service, mens de kører i vores flåde.

Når du er :Driber

Jeg er helt ny. Hvad gør jeg, når jeg skal hente min første bil?

Du kan altid hente dit Ride både på hverdage og i weekender via appen ved :Dribe i Søborg. I Aalborg er det døgnet rundt på hverdage – og i Fredericia inden for åbningstid i hverdagene. Ellers efter aftale.

Det hele er gjort simpelt og ligetil, og appen guider dig igennem hele processen. Du starter din afhentning ved at klikke på ”Start pick up” i din app.

Hvad gør jeg, hvis jeg får en skade?

Argh – den slags er irriterende. Men det sker for selv den bedste. Bare tag det helt roligt, vi har samlet alt det, du skal vide i tilfælde af skade/uheld her.

Hvad skal jeg gøre i forbindelse med glasskade/stenslag?

Ved glasskade skal du kontakte Carglass på 45 20 40 30.

Hvis der er tale om et stenslag, der kan repareres, er der ingen selvrisiko. Derfor er det vigtigt, at du får repareret stenslag hurtigst muligt, så du mindsker risikoen for revnedannelse.

Hvis stenslaget kræver, at hele ruden skal skiftes er selvrisikoen 1.000 kr.

Læs mere om Fair Wear and Tear på www.dribe.dk/fair.

Hvad hvis min bil skal på værksted?

Det er dit ansvar at få dit Ride til værksted, hvis uheldet er ude. Kan bilen ikke køre, kan du få Vejhjælp. Se mere her: dribe.dk/vejhjaelp-og-skade

Hvordan får jeg skiftet vinterdæk?

I perioden 15. oktober til 15. april skal du sørge for at få skiftes til vinterdæk. Du vil blive notificeret om dette gennem appen og på mail, men det er dit eget ansvar at få det gjort. Det er heldigvis ganske simpelt, så det du skal gøre er blot at kontakte Euromaster. Efter du har modtaget mailen, skal du kontakte Euromaster og aftale, hvilken Euromaster dækcentral du ønsker at få skiftet dine dæk ved.

Læs mere om dækskifte her.

Hvor længe kan jeg beholde den enkelte bil?

Hos :Dribe bliver vores biler typisk 6-12 måneder gamle før vi udskifter dem. På den måde er du altid sikret nye og driftsikre biler.

Hvordan kan jeg lade min elbil eller pluginhybrid?

Hvordan booker jeg tid til Service?

Når din bil skal til Service, skal du blot kontakte dit nærmeste bilmærkeværksted. Service er inkluderet i din aftale hos os, og din bil giver selv besked i infodisplayet, når det er tid.

Bemærk: Det er vigtigt at serviceindkaldelserne overholdes! I værste fald frafalder fabriksgarantien ved overskredet service.

Brug af bilen

Må andre bruge bilen?

Ja, du kan oprette dine venner og familie som ekstra førere eller Co:Dribers. Du tilføjer Co:Dribers under “Profil” i :Dribe appen.

Hvordan tilføjer jeg Co:Dribers?

I appen under “profil” kan du tilføje co:dribers – som vi kalder det, når en :Driber har registreret ekstra førere af bilen.

NB: Hvis du tilføjer en Co:Driber mellem 21-25 år (Young Co:Driber), bliver du bedt om at betale et forsikringstillæg á 200 kr. / 30 dage.

En Co:Driber må gerne køre bilen, men skal oprettes i appen først så vedkomne bliver tilføjet lejeaftalen.

Det er dit ansvar at scanne ekstra Co:Dribers eller førers kørekort i appen, så I er dækket af forsikringen i tilfælde af uheld. Når du gør dette, bliver lejeaftalen automatisk opdateret, og vedkommende vil fremgå som bruger af bilen.

Hvis du bliver stoppet af politiet, skal du til enhver tid kunne fremvise en gyldig lejeaftale med eventuel ekstra fører. Den gældende lejeaftale finder du i :Dribe appen. Hvis du har lånt bilen ud, skal du enten printe lejeaftalen og lægge den i bilen, eller du kan sende den pr. e-mail til den ekstra chauffør, som så kan fremvise den digitalt til politiet.

Særligt om Young Co:Driber

Bemærk, at når du tilføjer Co:Dribers mellem 21-25 år betaler du et forsikringstillæg á 200 kr. / 30 dage. Betalingen træder først i kraft, nr du aktiverer Young Co:Driber på dit Ride.

Du vil ikke blive opkrævet for Young Co:Driber forsikring, hvis der ikke er nogle Young Co:Dribers tilknyttet din konto.

Er du selv Young :Driber, kan du tilføje en Young Co:Driber “gratis”, da du allerede betaler forsikringstillæg på 200 kr.

Hvordan afleverer jeg min bil? (Drop off)

Medmindre andet er aftalt skal du altid lave Drop off på den :Dribe lokation, hvor du lavede Pick up. Det vil altid foregå på en af vores tre lokationer: Søborg, Fredericia og Aalborg.

Når du laver Drop off

  • Der vil altid være skiltning omkring, hvor du skal parkere dit Ride ved den pågældende lokation.
  • Du kan lave Drop off på alle dage døgnet rundt.
  • Du lægger nøglerne i handskerummet, og låser din bil med appen ved Drop off. Herefter deaktiverer bilen.
  • Hvis bilen af en eller anden grund ikke vil låse, efter du har lagt nøglerne i handskerummet, og forsøger at låse bilen med appen, skal du lave et nøgle drop off ved skiltet, der siger: ”Lose your keys here.”

Huskeliste til når du laver Drop off

Her er en liste til dig, som er god at løbe igennem, inden du afleverer dit Ride.

  • Husk at rengøre dit Ride (udvendig vask, indvendig støvsugning og overflade rengøring).*
  • Medbring begge nøgler.*
  • Husk at tanke bilen inden drop off.*
  • Påfyld AdBlue (gælder diesel-biler), hvis bilens varslingssystem kræver påfyldning.*
  • Sørg for at aflevere bilen med de korrekte sæsondæk. Der skal køres på vinterdæk i perioden fra 15. oktober til 15. april.*
  • Fjern personlige ejendele som fx solbriller, autostole, Brobizz og lign.
  • Afmeld evt. p-licens, da en p-licens er bundet til bilens registreringsnummer.
  • Husk ting, som dit Ride er udleveret med som fx hattehylde, måtter og servicehæfte.
  • Vinduer og eventuelt soltag skal lukkes.
  • Husk at aflevere ladebrik og opladningskabel til din elbil / hybrid

Hvordan laver jeg Pick up og Drop off på Day2Day Rides?

Day2Day Rides skal afleveres på :Dribes adresse i Søborg, Fredericia eller Aalborg inden kl. 09:00 på den Drop off dag, som du angav, da du bookede dit Ride.

Når du afleverer dit Day2Day Ride, skal du gennemføre “Drop off” i appen, hvor du lægger nøglerne i handskerummet. Herefter låser og deaktiverer bilen. Hvis bilen ikke låser, kan du smide nøglerne i nøgleboksen (“Lose your keys here.”) ved hovedindgangen uden for vores åbningstid. Indenfor åbningstiden kan du aflevere nøglerne hos Customer Care.

Nøgler til motorcykler skal afleveres hos Costumer Care inden for vores åbningstider eller ved nøgle drop off. Bare husk at aflevere motorcyklen inden for lågen.

Kørsel i udlandet

Må jeg køre i udlandet?

Ja, du må gerne køre i udlandet med din :Dribe bil. Der er dog en række lande, du ikke må køre i. Dem kan du se under næste punkt.

Det er ikke tilladt at køre i disse lande med en :Dribe bil, da forsikringen ikke dækker.

Albanien, Armenien, Azerbaijan, Belarus (Hviderusland), Bosnien, Bulgarien, Cypern, Estland, Georgien, Grækenland, Iran, Israel, Kasakhstan, Kosovo, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Makedonien, Marokko, Moldova, Montenegro, Polen, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine eller Ungarn.

Er det et krav, at lejekontrakten kan fremvises på andre sprog end dansk?

Det er ikke et krav at skulle vise lejekontrakten fra :Dribe på et andet sprog end dansk.

Hvad er reglerne for, hvilke dokumenter der skal fremvises til myndighederne i udlandet?

Det grønne kort er beviset på, at din bil er ansvarsforsikret. I langt de fleste lande behøver du det imidlertid ikke længere, og her vil dit registreringsnummer være nok. Det gælder hele EU samt Norge, Island, Schweiz, Kroatien og Andorra.

Det grønne kort

Hvis fx en betjent i EU insisterer på stadig at se det grønne kort, eller hvis du på andre måder er ’strandet’, kan SOS assistere dig. Ring +45 70 10 50 52.

Det grønne kort kan bestilles hos Codan på codan@codan.dk eller på tlf. 78 76 35 35.

Se mere om det grønne kort her: https://www.codan.dk/privat/kundeservice/raadgivningomforsikring/bestilroedtoggroentko

Er det påkrævet, at der ligger registreringsattest i bilen ved udlandskørsel?

Nej, det er ikke et krav, at der ligger registreringsattest i bilen ved udlandskørsel.

Hvilke informationer skal jeg udveksle med en modpart i udlandet i tilfælde af færdselsuheld?

Hvis du har været ude for et færdselsuheld i udlandet og ikke selv er ansvarlig, er det vigtigt, at du får disse oplysninger om modparten:

  • Navn
  • Navn på forsikringsselskab
  • Registreringsnummer
  • Nationalitet på bilen
  • Mærke og model på bilen
  • Dato, sted og land for uheldet
  • Navn + adresse på evt. vidne(r)

Hvis modparten kører i lastbil med trailer, er det også vigtigt at få registreringsnummeret på hovedvognen.

Huskeliste til kørsel i udlandet

Forbered dig bedst muligt til kørsel i udlandet med dit Ride fra :Dribe.

Husk følgende:

Motorvejsmærkater
Din lejeaftale

Find den i appen. Husk at downloade den til din telefon, i tilfælde af dårligt eller manglende signal.

Gem telefonnummeret til dit bilmærkes mobilitetsgaranti

Det kan hjælpe dig i tilfælde af uheld eller nedbrud i udlandet.

Liste med telefonnumrene til dit bilmærkes mobilitetsgaranti

Audi:                                   80 20 30 60
Skoda:                                70 20 70 78
SEAT:                                  70 20 18 58
CUPRA: 70 20 18 58
Volkswagen personbil:     80 20 30 50
Volkswagen varebil:          80 20 30 80

Download SOS appen.

Hvis mobilitetsgarantien ikke dækker i udlandet, skal du kontakte SOS, hvis du kommer ud for et uheld, bliver syg eller får problemer med bilen i udlandet. Gem telefonnummeret til SOS (70 10 50 52) på din mobiltelefon og downloader SOS-appen, så SOS kan lokalisere, hvor du befinder dig. Download appen og få mere at vide om SOS:

App Store

Google Play

Advarselstrekanten.

Den er lovpligtig i en mange lande. Der bør allerede ligge en i din bil. Hvis ikke, kontakt :Dribe på info@dribe.dk eller 70 23 74 23

Førstehjælpskassen.

Den er lovpligtigt i mange lande.

Sikkerhedsveste.

Husk til alle passagerer, da det er lovpligtigt i mange lande. Du kan købe sikkerhedsveste i byggemarkeder og hos bilforhandlere.

Det blå sygesikringskort</strong

Det gule sygesikringskort gælder ikke længere i udlandet. Derfor skal du medbringe det blå sygesikringskort, som dækker i EU-, EØS-lande og Schweiz. 

Sådan bestiller du det blå sygesikringskort.

Tilpas dæktrykket.

Jo mere bagage du har med, jo mere luft skal du have i dækkene. Vær altid opmærksom på din bils dæktryk, og juster efter mængden af bagage.

Specielt til vinterferien.

Ekstra huskeliste til vinterferien:

Hvad skal jeg gøre i forbindelse med et uheld i udlandet?

Ved uheld i udlandet kan du med ro i maven kontakte mobilitetsgarantien. De vil kunne hjælpe dig med de fleste opgaver i forbindelse med nedbrud eller uheld i udlandet.

Audi:                                   80 20 30 60
Skoda:                                70 20 70 78
SEAT:                                  70 20 18 58
CUPRA: 70 20 18 58
Volkswagen personbil:     80 20 30 50
Volkswagen varebil:          80 20 30 80

Skulle der være tilfælde, hvor mobilitetsgarantien ikke dækker i udlandet, kan du kontakte SOS. Din bil er kaskoforsikret, og SOS vil hjælpe dig i udlandet, hvis du kommer ud for et uheld, bliver syg eller får problemer med bilen.

Vi anbefaler, at du gemmer telefonnummeret til SOS 70 10 50 52 på din mobiltelefon og downloader SOS-appen, da SOS dermed kan lokalisere, hvor du befinder dig.

Download appen og få mere at vide om SOS her:

App Store

Google Play

Må jeg ryge i bilen?

Nej, det er ikke tilladt at ryge i :Dribes biler. Har der været røget i bilen, eller andre luft/lugtgener, kræver det professionel rengøring, og det vil du blive opkrævet 4.999 kr. inkl. moms for.

Må jeg have dyr i bilen?

Nej, det er ikke tilladt at have dyr i bilen. Har der været dyr i bilen, som kræver professionel rengøring, vil du blive opkrævet 3.449 kr. inkl. moms.

Må jeg montere ekstraudstyr på bilen?

Du må gerne montere ekstraudstyr på bilen, dog skal du være opmærksom på, at bilen ved aflevering skal bringes tilbage til oprindelig stand.

Må jeg bruge bilen til erhvervskørsel/udlejning?

Nej, bilen må ikke bruges til erhvervskørsel såsom taxa, udlejning, udbringning, levering etc.

Hvad med p-afgifter/fartbøder?

Enhver form for bøde er ikke inkluderet i aftalen, og du vil blive opkrævet disse via dit kreditkort.

Gebyr for håndtering af offentlige gebyrer, p-afgifter, mm.: Kr. 299 inkl. moms.

P-licens

Hvis du bor i et betalingsområde, kan du ansøge om en beboerlicens. Når du henter dit Everyday Ride, får du en lejeaftale på bilen. Lejeaftalen finder du i appen. Denne skal du uploade, når du ansøger om en beboerlicens.  

Ansøg om beboerlicens her:

København

Frederiksberg

Aarhus

Aalborg

OBS. Det er dit ansvar at afmelde p-licensen, når du afleverer bilen retur til :Dribe. En p-licens er bundet til bilens registreringsnummer. Så hvis du skal have et nyt Everyday Ride, skal du ligeledes huske at ansøge om en beboerlicens igen.

Brug af appen


Kan jeg få notifikationer omkring, hvornår en specifik bil er ledig?

Ja. Vi har gjort det muligt for dig at oprette det, vi kalder en ”Watchlist”, hvor du kan vælge, hvilke Rides du ønsker at holde øje med. På udsolgte Rides får du således en push besked på din smartphone, så snart det valgte Ride er ledigt igen. Du finder Watchlisten under ”Profil” i appen.

Du tilføjer Rides til din Watchlist ved at klikke øverst i højre hjørne under det pågældende Ride.

Hvordan sletter jeg min bruger?

Ønsker du at slette din bruger helt, gør du det direkte i appen.

Du kan først opsige din bruger når alle dine :Dribe Rides er afleveret, og du ikke længere har nogle aktive bookninger.

Hvad gør jeg hvis jeg mister min telefon?

Hvis du mister din telefon, skal du blot på ny downloade :Dribes app fra App Store eller Google Play, logge ind med dit tidligere brugernavn og kodeord.

Vi anbefaler, at du sørger for at skifte koden, samt husker at opdatere din profil med dit nye telefonnummer.

Hvordan finder og downloader jeg lejeaftalen?

Sådan finder og downloader du lejeaftalen: 

  • Åbn :Dribe appen.
  • Tryk på menuen oppe i venstre hjørne og vælg “Dit Ride”.
  • Gå til “Aktive” Rides.
  • Tryk på knappen “Lejeaftale” under dit aktive Ride.
  • Nu er lejeaftalen åbnet, og du downloader den ved at trykke på menuen oppe i højre hjørne og vælge menupunktet “Download”.

Hvornår kan jeg udskifte eller aflevere mit Everyday Ride?

Du betaler altid for 30 dage ad gangen, så du kan skifte bil hver måned, hvis du har behov for det.

Tilvalg af “Fast afleveringsdato”

Når du booker et Ride, har du mulighed for at tilvælge, om du vil have penge tilbage, når du afleverer dit Ride. Det er det, vi kalder ”Fast afleveringsdato”.

Du vælger du selv én af de mulige afleveringsdatoer, når du booker dit Ride. Afleveringsdatoen er styret af bilens levetid, så jo længere du har bilen, jo flere penge vil du få retur. Hvis du afleverer du dit Ride på den valgte dato, får du et beløb tilbage per måned, du har haft dit Ride. Beløbets størrelse vil fremgå i appen, og varierer fra bil til bil.

Kan jeg afbestille min ordre på et Everyday Ride, inden jeg har hentet den?

Ja, du kan afbestille din ordre på et hvilket som helst tidspunkt via appen. Hvis du afbestiller mindre end 30 dage før afhentning opkræves de 100% af første leje periode. Afbestiller du mere end 30 dage før afhentning opkræves du 25%. Du har mulighed for at tilkøbe afbestillings-”forsikring” i bookingsflowet for et engangsbeløb af 499 kr.