Det store overblik: Her er de forskellige leasingformer

Nogle gange bliver man mere forvirret, jo mere man lærer om et emne, og sådan kan det godt føles, når emnet er leasing. Der er nemlig umiddelbart mange forskellige leasingformer:

  • Operationel leasing
  • Finansiel leasing
  • Splitleasing
  • Releasing og genleasing
  • Dribe
  • Knækleasing
  • Kortidsleasing
  • Privatleasing
  • Erhvervsleasing
  • Minileasing

Og det kan måske være svært at skelne dem fra hinanden. For hvad er egentlig forskellen på de forskellige leasingformer?

Det ser vi nærmere på med hjælp fra Product Specialist hos Dribe, Jesper Scott Nielsen.

»Egentlig er der kun to forskellige former for leasing: Operationel leasing og finansiel leasing. Alle de fine navne eksisterer kun for at afgrænse et specifikt produkt inden for enten operationel eller finansiel leasing,« fortæller Jesper Scott Nielsen.

Kigger du derfor nærmere på to leasingprodukter, eksempelvis privatleasing med en FDM-kontrakt og knækleasing, vil du opdage, at vilkårene i virkeligheden er de samme. Der er nemlig tale om operationel leasing i begge tilfælde.

Den eneste forskel er, at med knækleasing betaler du en højere månedlig ydelse i den første del af leasingperioden og en lavere ydelse til sidst i perioden. Med en FDM-kontrakt betaler du samme beløb i hele perioden.

Ved at ændre et enkelt forhold og give løsningen et særligt navn fremstår det som en anden leasingform, selvom de grundlæggende vilkår er de samme.

I det næste afsnit ser vi nærmere på netop de to overordnede leasingtyper og de forskellige leasingprodukter og -aftaler.

 

Operationel leasing.

Det er typisk operationel leasing, man mener, når man snakker om privatleasing. Og det er den mest almindelige form for leasing. Mange privatleasingaftaler af denne art tager udgangspunkt i en kontrakt udarbejdet mellem FDM og finansieringsselskabernes interesseorganisation, Finans og Leasing.

Ved operationel leasing stiller leasingselskabet en bil til rådighed for dig i en afgrænset periode. Det er altså leasingselskabet, der ejer bilen, og du betaler blot for brugsretten.

Du betaler som regel altid en førstegangsydelse og derefter en fast månedlig ydelse i hele leasingperioden. Ind i mellem vil der også være et oprettelsesgebyr. I langt de fleste privatleasingaftaler er service og vedligehold inkluderet, mens du, som leasingtager, stadig selv skal stå for den grønne ejerafgift, forsikring, vinterdæk og dækskifte.

Leasingperioden løber typisk mellem et og tre år, og skifter dine behov, er det teknisk muligt at komme ud af kontrakten, men i praksis er det dyrt, fordi du typisk mister førstegangsydelsen.

I en operationel leasingaftale indgår også en aftale om et bestemt antal kilometer, du må køre hvert år, samt en aftale om, hvad du skal betale ekstra, hvis du kører mere.

Førstegangsydelsen og den månedlige ydelse fastsættes delvist ud fra, hvor lang tid du har brugsretten til bilen, og hvor mange kilometer du forventer at køre. Disse tal har nemlig indflydelse på den forventede slitage på bilen og dermed den forventede restværdi.

Med operationel leasing er det nemlig leasingselskabet, der hæfter for restværdien – ikke dig som kunde. Når leasingperioden er slut, skal du blot aflevere bilen tilbage til leasingselskabet, og du skal dermed ikke bekymre dig om, hvad bilen er værd, og hvad den kan sælges for, når du leverer den tilbage til leasingselskabet.

Derfor må du forvente at betale mere i ydelse, hvis du har et stort kørselsbehov, fordi leasingselskabet derfor forventer at kunne få tilsvarende mindre for bilen, når de efterfølgende skal sælge den.

Almindelig slitage er indeholdt i aftalen, men er der kommet f.eks. skader på bilen, skal du selv betale for reparationen, når du afleverer bilen igen.

 

Finansiel leasing.

Med operationel leasing har du et leasingselskab i ryggen, som overtager bilen efter leasingperioden og hæfter for restværdien. Hvis du vælger finansiel leasing, forholder det sig anderledes.

Her er det dig selv, som har ansvaret for at afsætte bilen for et beløb aftalt i leasingkontrakten. Potentielt kan du derfor ende med efter 24 måneder at stå med en til mange hundrede tusinde kroner, som du skal betale for.

Det gør finansiel leasing til lidt mere “risky business” sammenlignet med operationel leasing, men til gengæld kan du med finansiel leasing selv vælge din bil.

Finansiel leasing går ofte under navnet flexleasing, og leasingformen bliver typisk brugt til at finansiere en dyrere, brugt bil, ofte fra udlandet.

»Ved flexleasing står du selv for de fleste udgifter, når du bruger bilen, og i stedet for en mindre førstegangsydelse betaler du et depositum svarende til 30 pct. af bilens værdi,« fortæller Jesper Scott Nielsen fra Dribe.

Når du selv står med ansvaret for restværdien efter endt leasingperiode, giver det god mening at lægge sine penge i ét af de dyrere mærker, som ofte er mere prisfaste.

»Det er en lidt særlig ordning, som reelt kun er relevant, hvis du vil have en helt særlig bil,« forklarer Jesper Scott Nielsen.

Der er dog fare for, at man som leasingtager lader sig forblænde af en dyr sportsvogn til lav månedlig ydelse. Her skal man lige minde sig selv om, at man altså hænger på bilen efter leasingperiodens udløb.

 

Splitleasing.

Hvis du kører i en leaset firmabil, er det muligt at tegne en splitleasingkontrakt. Det er i princippet erhvervsleasing, men kontrakten og udgiften er konstrueret sådan, at du kan benytte din firmabil til at køre i privat uden at blive beskattet af fri bil.

Det er dog ikke helt så lige til, som det lyder.

Hvis under 60 pct. af din kørsel er erhvervskørsel, bliver du nemlig beskattet af bilen, og din GPS fortæller myndighederne, hvor meget du kører privat og for firmaet.

»Splitleasing kræver ret meget af kørselsregnskabet, og relativt få vælger derfor denne form for leasing,« fortæller Jesper Scott Nielsen.

 

Releasing og genleasing.

Denne leasingform er i virkeligheden operationel leasing, men med brugte biler. Du leaser altså en brugt bil, ofte én, som har været leaset før. Fordi det er brugte biler, er de typisk lidt billigere i både førstegangsydelse og månedlig ydelse.

Du bør dog være opmærksom på, at fabriksgarantien typisk er udløbet, fordi der er tale om brugte biler. Du bør derfor undersøge, hvordan aftalen er opbygget i forhold til vedligeholdelse og servicering af bilen i leasingperioden.

 

Dribe.

Foretrækker du endnu mere fleksibilitet og større convenience, kan et bilabonnement som f.eks. Dribe være en løsning for dig.

Hos Dribe er du – til forskel fra en leasingaftale – aldrig bundet til én bestemt bil. Du kan i princippet skifte bil efter 30 dage. Det gør det langt mere uforpligtende at vælge bil. Det åbner også for, at du kan være bilfri i perioder, hvor du ikke skal bruge bil. Hvis du er god til at tilpasse bilen til dit faktiske behov, kan du også ende med at spare både penge og co2.

Den anden store forskel ligger i, hvad der er inkluderet i den månedlige ydelse. Hvor privatleasing sigter efter lav månedlig ydelse, og leasingtager selv skal afholde de andre udgifter, sigter Dribe efter at inkludere mest muligt i månedsydelsen.

 

Relaterede artikler