Hvornår er leasing en god idé?
Forestil dig, at du har fundet en bil, som passer til alle dine behov. Den er simpelthen perfekt, altså lige bortset fra prisen. Har du ikke mulighed for at betale udbetalingen på bilen og få gavn af de gode, billige renter på billånet, så kan du overveje at lease bilen i stedet.
Det er blot én af de situationer, hvor leasing kan være en god idé. Læs med og få det fulde overblik over, hvornår leasing kan betale sig.
Kan du lide faste udgifter?
Er du i en periode i dit liv, hvor det er vigtigt, at du kender dine udgifter, eller kan du bare godt lide forudsigelighed i dine udgifter, så er leasing en god idé.
Det fortæller Product Specialist i Dribe, Jesper Scott Nielsen.
»Leasing er bestemt en god idé, når man gerne vil kende sine faste udgifter. Du ved, hvad du skal betale hver måned, du har ingen udfordringer med restværdi, men skal blot sørge for at aflevere bilen tilbage i god stand,« siger han.
Når du leaser en bil, betaler du en førstegangsydelse og derefter et fast beløb hver måned i den aftalte periode, som typisk strækker sig over tre år.
Det er lidt forskelligt, hvad en leasingaftale indeholder, så det er vigtig at sætte sig ind i, hvad der måtte være af ekstraudgifter. Almindelig service er ofte inkluderet, mens du typisk selv må sørge for at købe vinterdæk, opbevare dem og skifte dækkene, når det er nødvendigt.
Med i den månedlige leasingydelse indgår normalt også altid service. Det betyder, at du ikke skal spekulere på værkstedsregninger i leasingperioden – og at du ikke pludselig bliver ramt af en tårnhøj udgift fra en mekaniker.
Ønsker du ofte ny bil?
Hvis du godt kan lide duften af ny bil, er leasing måske også noget for dig. For en leasingaftale løber nemlig typisk kun tre år, og det giver dig mulighed for at skifte bil, mens den stadig føles ny.
Det er også muligt at skifte bilen ud, før aftalen ophører, og det betyder, at du kan skifte til en anden bil, hvis dit behov ændrer sig.
»Hvis man i en periode oplever, at ens behov skifter, fordi jobsituationen ændrer sig, eller der er familieforøgelse på vej, så er det rart at kunne skifte bilen ud lidt hurtigt,« forklarer Jesper Scott Nielsen.
Dog skal du være opmærksom på, at det ofte kræver, at du opsiger din leasingaftale, hvis du vil skifte bil midt i perioden. Der er ofte begrænsninger på, hvor tidligt du kan opsige aftalen, så husk at være opmærksom på det. Og det er ofte ganske beskosteligt at komme ud af aftalen.
Har du et stabilt kørselsmønster?
Når du leaser en bil, lægger du dig fast på et bestemt antal kilometer, du kører i bilen hvert år. Det er typisk mellem 15.000 og 25.000 kilometer.
Såfremt dit kørselsmønster passer til det aftalte antal kilometer, er leasing en god idé. Udfordringen kan dog ligge i, at du ikke nødvendigvis kender dit kørselsbehov så godt.
Sætter du kilometerbegrænsningen for lavt eller højt, vil det få økonomiske konsekvenser for dig.
Kører du mere end det aftalte antal kilometer, koster de ekstra kilometer en aftalt pris. Kører du mindre, har du betalt for meget i månedlig ydelse.
Derfor er det vigtigt, at du er omhyggelig, når du udregner dit årlige kilometerbehov.
Leasing er ikke for alle
Selvom der er mange fordele ved leasing, har løsningen nogle begrænsninger, som betyder, at den ikke nødvendigvis er noget for dig.
En typisk “deal breaker” er, hvis du godt kan lide at eje din bil. Det fortæller Jesper Scott Nielsen.
»Nogle vil gerne føle et ejerskab for bilen, at bilen bare skal være din bil, og hvis du har det sådan, skal du selvfølgelig købe den,« siger han.
Samtidig er der nogle begrænsninger på, hvad man kan foretage af ændringer på bilen, hvis man leaser.
»Man må ikke lave strukturelle ændringer på en leaset bil. Derfor kan du for eksempel ikke sætte en krog på. Så hvis du har et ønske om at ændre på bilen, eller hvis du er helt vild med selv at skrue på bilen, så skal du købe,« siger Jesper Scott Nielsen.
De biler, som bliver udbudt til leasing, er typisk standardmodeller i neutrale farver og med minimalt udstyrsniveau. Når du kigger på leasing, kan du roligt gå ud fra, at mere udstyr og andre farvevalg hurtigt sender prisen i vejret. Det skal man altid huske, når man ser leasingydelser ved første øjekast.
Dribe giver større fleksibilitet og mere udstyr
Hvis du godt kan lide den fleksibilitet og convenience, der ligger i privatleasing, kan det være en god idé at overveje Dribe.
Dribe er et bilabonnement, hvor du kun forpligter dig til en bil én måned ad gangen, og alt fra service og vedligehold til vinterdæk er inkluderet i prisen.
I modsætning til de tre år, du som udgangspunkt er bundet til en bil i en almindelig leasingaftale, får du altså større fleksibilitet og endnu mere convenience med Dribe.
Og så får du mere udstyr med i bilen.
»Dribe giver dig mange af de samme fordele som privatleasing, men vores biler er – som oftest – bedre udstyret end den typiske leasingbil,« siger Jesper Scott Nielsen.
Hvis du godt kan lide en opdateret bil med masser af udstyr og fleksibilitet til at skifte bil hver måned, så kan Dribe altså være et godt alternativ til privatleasing.
Hvilken bilstørrelse har du behov for?
Brug Car Size Guiden til at finde den rette størrelse bil. Og hvis du opdager at den ikke helt passer – så er det godt, du har bil på abonnement, så du bare kan vælge en anden bil fra måned til måned.