
DET KAN VÆRE SVÆRT AT SIGE NEJ TAK
– altså, for altid. Aldrig bøf, aldrig bil, aldrig udlandsferie, aldrig mere. Bare et stort, rungende og stedsegrønt nej.
Hos :Dribe har vi en enorm respekt for dem, der lykkes med dette viljestærke fravalg, men må også sande, at de fleste af os nok søger et mere hverdags-venligt kompromis.
Netop her passer :Dribe ind i den grønne agenda. I den håbefulde, men realistiske idealisme. For selvom man ikke vil gå helt og holdent over til elbil, kan man hos :Dribe tage nogle vigtige skridt på vejen.
Vi tror ganske enkelt på, at flere tager springet til el, når bare de har muligheden for at springe tilbage igen.
Og vi tror på, at man er mere tilbøjelig til at vælge en mindre bil til hverdagsbrug, så længe man kan vælge en SUV til ferien. På samme måde tror vi, at det er svært, nærmest umuligt, at smide bilentusiasters kærlighed til de firhjulede på porten for tid og evighed. Måske det er mere realistisk at lade dem abonnere på én bil i et par måneder ad gangen og derved dele én bil mellem flere førere.
I essensen handler vores mantra “kill car waste” om netop det: At vælge mindre når man ikke skal bruge større og at deles om bilen fremfor bare at parkere den.
KILL CAR WASTE
Det kan du læse mere om her.
Og med løbende udskiftning af hele flåden hver 6. til 12. måned kører :Dribers altid i det nyeste bilproducenterne kan tilbyde.
I EU genanvendes og genbruges mellem 87 og 95 procent af materialerne i forbindelse med skrotning af biler. Det kan du læse mere om her, hvis du har lyst.
Her får du de runde tal: Med :Dribe sparer du 175 kg CO2 om året sammenlignet med en 3 år gammel bil. Og 25 kg årligt sammenlignet med en ny leaset bil. Se hvordan regnestykket er sat op nederst på siden.
Snart vil vi desuden sende dig en løbende opgørelse over den CO2, du udleder på baggrund af din kørsel. Så har du i hvert fald selv mulighed for at få syn for sagen.
What’s up with car waste?
GRØNNERE OG MERE TILGÆNGELIG
Facit må altså være, at :Dribe ikke er 100% grønt. Men vi kan helt sikkert være et grønnere (og mere tilgængeligt) alternativ til den traditionelle måde at have bil på. Og hvis man endelig skal forpligte sig til noget, foreslår vi at vælge planeten frem for bilen til hver en tid.
Har du yderligere spørgsmål eller tanker om biler, :Dribe, og det grønne gearskifte er du meget velkommen til kontakte os på info@dribe.dk eller 70 23 74 23.
:Dribe er en del af Semler Gruppen A/S og deler gruppens erklærede mål om, at mindst 35% af alle biler, som Semler Gruppen importerer og sælger, skal være nul-emissions-biler i 2025.
Kilder og beregninger
CO2-besparelsen er beregnet på baggrund af tre scenarier, der opfylder samme bilbehov:
- :Dribe: VW Polo i 9 måneder, og Skoda Superb i 3 måneder hen over sommeren.
- Privatleasing: Skoda Octavia Combi i 12 måneder.
- Købt: 3 år gammel Nissan Qashqai i 12 måneder.
Baseret på 1500 km om måneden ganget ud med bilerne oplyste co2-udledning i g/km. Se regnestykket sat op visuelt her eller kontakt os for den faktiske beregner med alle værdierne.