Nemmere at køre grønt: Nu kan du køre elbil på abonnement

Et nyt alternativ til at købe eller lease en elbil kommer nu på markedet i Danmark, og gør det mindre risikofyldt og bindende at skifte benzinen brændstof ud med strøm. Nu kan man nemlig abonnere på en elbil via abonnementstjenesten Dribe, som vil gøre det lettere og mere fleksibelt at køre grønt.

Selvom mange danske bilister ønsker at køre mere miljøvenligt, så er mindre end 1 pct. af de over 2,5 mio. biler på de danske landeveje i dag elbiler.

Nu bliver springet fra benzin- eller dieselbil til elbil imidlertid markant lettere, når virksomheden Dribe fra d. 25. juni tilbyder elbil på abonnement til sine over 2.000 medlemmer.

Dribe-medlemmer abonnerer på deres bil i stedet for at købe eller lease, og de har derfor mulighed for at skifte til en anden model, hvis deres behov ændrer sig, eller hvis de har lyst til at prøve noget nyt. Dermed kan forbrugerne for eksempel vælge en elbil i en periode, og en benzinbil i en anden, så det matcher deres behov. De kan også nemt skifte deres elbil til en nyere model med bedre rækkevidde, efterhånden som der kommer nye elbiler i Dribes Garage.

“Vi er glade for at kunne tilbyde elbil på abonnement som de første i Danmark. Mange forbrugere vil gerne køre grønt, men er tilbageholdende med at investere i en elbil. Det skyldes ikke mindst en bekymring om, hvorvidt en elbil passer til deres behov i forhold til, hvor langt bilen kan køre per opladning. Den barriere fjerner vi nu, fordi vores medlemmer ikke er bundet af deres bil i lang tid og kan skifte, når deres behov ændrer sig,” siger Lars Eegholm, der er adm. direktør i Dribe.

Introducerer BMW i3
Dribe introducerer i første omgang den populære BMW i3, som har en rækkevidde på mellem 285-310 km på en fuld opladning. Virksomheden forventer at udvide sit sortiment med flere elbiler i den nærmeste fremtid.

“Markedet for elbiler ændrer karakter netop nu, fordi mange producenter investerer massivt i udviklingen. Elbilerne bliver markant bedre inden for de næste 2-3 år, og det betyder samtidig, at de nuværende modeller ældes hurtigt. Men det slipper vores medlemmer for at spekulere på, fordi vi løbende udskifter og optimerer vores bilflåde, så vi hele tiden kan tilbyde markedets bedste modeller,” siger Lars Eegholm fra Dribe.

En BMW i3 koster 5.299 kr. pr. 30 dage hos Dribe. Prisen er inklusiv alt. Dvs. service- og reparationsaftale, forsikring, vejhjælp, sommer- og vinterdæk, grøn ejerafgift og samt et abonnement til Clever, der giver ubegrænset strøm fra 1.400 ladepunkter landet over. Desuden betaler Dribe-medlemmer 499 kr. per måned for at være medlem.

Foruden elbiler kan Dribe-medlemmer også vælge mellem et stort udvalg af bilmodeller fra bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, Alfa Romeo, SEAT og Porsche. Samtidig kan medlemmer leje såkaldte “Special Rides”, som fx en cabriolet eller en motorcykel, på dagsbasis.

Om Dribe
Dribe er udviklet af Semler Innovation og er en ny og fleksibel måde at have bil på. Her abonnerer du på din bil i stedet for at eje eller lease den, og al administration foregår via Dribe-appen. Et medlemskab koster 499 kr. for 30 dage. Derudover betaler du en fast pris for den bil, du vælger, som afhænger af bilmærke og -model. Som Dribe-medlem har du altid har adgang til de nyeste biler, og der kommer hele tiden nye til. Du optjener også loyalitetspoint, som bl.a. kan bruges til betaling af ekstra køretøjer til særlige lejligheder. Og når du har optjent nok point, opnår du flere forskellige fordele som nedsat selvrisiko, gratis levering og bilvask. For at få adgang til at leje bil hos Dribe, kræver det, at du har vores app og et medlemskab (499 kr./30 dage – binding: 180 dage. Mindstepris for bindingsperioden: 2.994 kr.). For at blive medlem, skal du være min. 26 år, have dansk bopæl og skadesfri kørsel de seneste 3 år. Alle bilerne og de respektive lejepriser kan ses i Dribe appen.

For yderligere information, kontakt:
Lars Eegholm
CEO, Dribe
Mobil: +45 21 73 93 92
E-mail: lae@dribe.dk

Julie M. Hauerberg
MarCom Manager
Mobil: +45 30 17 18 49
E-mail: jmh@dribe.dk