Om os

Vores mission
Sustainable Approach to Mobility
for Everyone
Hos :Dribe ser vi ikke så sort-hvidt (eller grønt) på mobilitet og den måde, vi transporterer os selv rundt på. Vi mener mobilitet er noget, vi må balancere. En balancegang mellem det realistiske, idealistiske, det bekvemmelige og samvittighedsfulde valg. Den balancegang ser vi ikke som enten eller, men både og.
Vi er sat i verden for at revolutionere den måde, vi har bil på. Vores våben er teknologi. Teknologi viser vejen frem. Tidligt i 2018 udkom vi med vores første våben, vores app, hvor du kunne booke og hente en bil alene ved hjælp af din smartphone. Det våben arbejder vi intenst på hele tiden at forbedre. I august 2021 udkom appen i en helt ny og stærkt forbedret udgave, hvor vi lægger flere valg over på brugerens side, så de har mulighed for at skræddersy deres abonnement. Og stol på, at vi fortsætter det intense fokus på at forbedre. Blandt andet vil vi på sigt rådgive dig til – baseret på din adfærd – hvilken bil, der passer bedst – under hensyn til komfort, økonomi og CO2-udledningen.
Udspringer af DKs største bilimportør
:Dribe er ejet af Semler Gruppen, der importerer flere af de store tyske bilmærker såsom Audi, Volkswagen, Skoda, SEAT og CUPRA. Det betyder dog ikke, det kun vil være de biler, du kan abonnere på. Ved udgangen af 2021 vil du finde den første franske bil i :Dribe appen og flere elcykler.
