Studiejob: Arbejd med content marketing hos Dribe A/S

Kan du underholde og uddanne Dribes målgruppe med ord, billeder eller video på web, e-mail og sociale kanaler? Så er det måske dig, vi mangler.

Vi kigger efter en proaktiv og kreativ formidler, der har ord og billeder i sin magt – og en god digital forståelse. Du må gerne elske biler, men det er bestemt ikke et krav. Du skal dog være vild efter at arbejde i en digital virksomhed, og det er klart en fordel, hvis du interesserer dig for content marketing.

Du har mindst ét år tilbage af din uddannelse – og uddannelsesretningen er ikke så vigtigt. Den kan være både kreativ eller kommerciel, lang eller kort eller noget helt femte. 

 

Du besidder gerne en af følgende kompetencer:

  • Du har konkret erfaring med at skrive, og du er en dygtig formidler. Det vil sige, at sproget er korrekt. Men din evne til at omsætte ”tørre” produktegenskaber til kommunikation, der er underholdende, interessant og relevant for modtageren vægter endnu højere.
  • Du kan formidle med video. Du laver storyboard, filmer, klipper og færdiggør små sjove eller informative film der lige som dine tekster er relevante for modtageren og udnytter mediets egenskaber.
  • Du har indblik i grundlæggende online markedsføring og er bekendt med Google’s SEE-THINK-DO-CARE eller en lignende tragtmodel.
  • Du har grundlæggende flair for det digitale.
  • Du er selvfølgelig struktureret og i tillæg til din ”CAN DO” væremåde, har du også en ”CAN FINISH” attitude, så du får afsluttet opgaver, selvom der kommer mange nye ind fra højre.

 

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Kreativ formidling med blogindlæg, billeder og video til web, social og e-mail
  • Facebook-annoncering
  • Marketing automation og ”message” marketing (e-mail, app push mfl.)
  • Website opdatering
  • Rapportering
  • Praktiske opgaver ved events
  • Og alt det andet, der dukker op i en travl hverdag

 

Om stillingen

Du får titlen som Marketing Assistent, men du kan forvente masser af ansvar og en hel masse spændende opgaver. Du kan være sikker på at lære en masse, hvis du selv er interesseret.

BEMÆRK: Stillingen er ca. 15 timer om ugen i udgangspunktet med mulighed for at justere i forhold til travle eller mindre travle perioder hos os og på dit studie.

Opstart er hurtigst muligt. Ansøgning og CV eller evt. spørgsmål sendes til Marketing Manager Daniel Jørgensen på daj@dribe.dk.

Sammen med din ansøgning, må du må meget gerne vedhæfte eksempler, der viser dine evne til at formidle et budskab.

 

Om arbejdspladsen:

Dribe er udviklet af Semler Innovation og er en ny og fleksibel måde at have bil på. Her abonnerer du på din bil i stedet for at eje eller lease den. Brugerne booker selv bil via vores app og kan skifte efter lyst og behov. Foruden B2C produktet har vi netop lanceret vores B2B løsning – Dribe at Work.

Vi har til huse på Turbinevej 9 i Søborg, og det her dit arbejdssted vil være. Du kommer til at sidde sammen med 22 glade kolleger.

Vi er en del af Semler Gruppen, men fungerer som en selvstændig virksomhed.

Privatlivspolitik for jobansøgere hos Dribe

 

Udgivet i

Relaterede artikler