Før du bliver Driber

Hvad er inkluderet i prisen?

Det meste – på nær forbrugsvæsker.

Trods det, opstår der sommetider tvivl omkring, hvad der er inkluderet – så lad os uddybe lidt nærmere.

Grøn ejerafgift

Vi sørger for den grønne ejerafgift, så du ikke skal bekymre dig om ekstraregninger.

Forsikring

Forsikring er altid inkluderet i dit abonnement, og din selvrisiko er på 5.000 kr. Din forsikring inkluderer kasko- og ansvarsforsikring, men du hæfter selv for skader op til selvrisikobeløbet. Selvrisikoen er 5.000 kr. pr. skade. Det vil sige, at hvis du får en skade, som koster 12.500 kr. at reparere på værkstedet, så dækker din selvrisiko dig, så du kun betaler 5.000 kr. – Så dækker forsikringen resten. Er du under 26 år, vil du automatisk betale et forsikringstillæg. Dette er indregnet i prisen, såfremt du har udfyldt din alder i appen.

Vejhjælp

Vejhjælp er inkluderet, så du er dækket, hvis du får brug for hjælp på vejen. Bugseres dit ride til en servicepartner eller værksted af det pågældende bilmærkes Vejhjælp, og går der mere end 24 timer, fra du har kontaktet Vejhjælp, til bilen bliver køreklar, kan du bede om en gratis lånebil fra det pågældende værksted. Lånebil stilles til rådighed på den førstkommende hverdag, hvis dit ride kommer på værksted i weekenden eller på helligdage. Se vigtige telefonnumre her.

Mobilitetsgaranti

Vi sikrer dig, at du altid vil kunne komme videre, hvis uheldet er ude. Vi henviser altid til det, vi kalder mobilitetsgarantien, hvis du har behov for vejhjælp. Find telefonnumre samt liste over, hvilke situationer hvor vejhjælpen er dækket hos de forskellige bilmærker lige her. Der stilles en gratis lånebil til rådighed af det pågældende værksted i op til fem arbejdsdage (Audi) eller tre arbejdsdage (Volkswagen, Skoda, Seat) med fri kilometer. Afleverer du din bil, og det kræver mere end de til rådighed stillede dage med gratis lånebil, vil en forlænget periode med lånebil blive aftalt nærmere med det pågældende værksted. Det eneste, du selv betaler, er brændstof, tilvalgt forsikring og eventuelt et drop-off gebyr, hvis værkstedet tilbyder bilen bragt ud til dig selv, eller at du ønsker at aflevere bilen et andet sted end det anviste sted af udlejeren. Du skal altid sikre dig at du har en aftale på plads med dit værksted, inden du kører fra værkstedet. Når din bil klarmeldes fra din autoriserede servicepartner, skal du tilbagelevere lånebilen til udlejeren.

Kilometerpakke

Du får altid 1.000 km med i dit abonnement per måned. Du vælger selv, hvilken kilometerpakke, som passer bedst til dit behov, når du bestiller dit Ride. Når du afhenter bilen, aflæser vi automatisk kilometerstanden. For hver 30 dage du kører, optjener du din valgte kilometerpakke. Afregning sker altid først ved returnering. For eksempel: Hvis du har valgt en kilometerpakke på 1.000 km, og afleverer din bil efter 90 dage, har du optjent i alt 3.000 km (3x 1.000 km). Når du returnerer bilen, sammenholder vi din kilometerstand ved Pick up versus kilometerstand ved Drop off. Hvis du har kørt 3.500 km i perioden, vil du altså blive opkrævet for de 500 overkørte kilometer til den angivne kilometersats for det pågældende Ride. Underkørte kilometer overføres ikke fra Ride til Ride. Så hvis du i ovennævnte eksempel havde kørt 2.500 km, vil du ikke få overført de sidste 500 km til dit næste Ride.

Vinterdæk i vinterhalvåret

Vi går meget op i sikkerhed, og derfor vil dit abonnement i perioden fra d. 15. oktober til d. 15. april være en smule dyrere, fordi du bliver opkrævet et beløb for vintervæk på dit Everyday Ride. Vi skal nok minde dig om, at du skal skifte til vinter- eller sommerdæk, men du er selv ansvarlig for at komme ind og aflevere bilen til dækskifte hos vores dæk-partner Euromaster. Tillægsprisen for dine vinterdæk varierer efter tomme-størrelse, og du kan se priserne i tabellen nedenfor. Dette fremgår også i appen, når du booker. Du bliver opkrævet for vinterdæk på månedlig basis, og prisen vil du kunne se på din månedlige abonnement-regning. Når du skal skifte til sommer- eller vinterdæk, skal du have fat i Euromaster. Du får besked på mail, med instruktioner til, hvordan du gør det hele. Læs mere om dækskifte her.

Dækstørrelse

Pris

14"

200 DKK

15"

200 DKK

16"

250 DKK

17"

250 DKK

18"

300 DKK

19"

350 DKK

20"

550 DKK

Service

Når din bil skal til Service, skal du blot kontakte dit nærmeste bilmærkeværksted. Service er inkluderet i din aftale hos os, og din bil giver selv besked i infodisplayet, når det er tid.

Bemærk: Det er vigtigt, at serviceindkaldelserne overholdes! I værste fald frafalder fabriksgarantien ved overskredet service.