Forventet stand ved Drop off
Er du usikker på forventninger til din bils stand, når du returnerer den? Hos :Dribe har vi et Fair Wear & Tear-princip, men for gennemsigtighedens skyld, har vi opdelt stand og skader på bilen i to kategorier: "acceptable skader" og "ikke-acceptable skader".
Her kan du læse mere om vores Fair Wear and Tear politik.
Reparation af skader i kategorien ’ikke-acceptable’ faktureres til dig som bruger, jf. den gældende selvrisiko eller prislisten.
Gebyr og mulige ekstraudgifter
Vores brugsregler for bilerne er vigtige, og vi forventer naturligvis, at vores kunder overholder dem. Hvis ikke, kan der opstå omkostninger eller tab for os. Her er en oversigt over de værst tænkelige gebyrer, du kan risikere, hvis du ikke bruger bilen som tiltænkt.
Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at gebyrer ikke er og vil aldrig blive en indtægtskilde for :Dribe. Beløbene nedenfor er fastsat ud fra de direkte omkostninger, vi har i forbindelse med hver enkelt situation, eller de indirekte tab som følge af en bils manglende udnyttelse. For eksempel, hvis en bil afleveres med skader og skal på værksted.
Priser
Standardpriser for udbedring af mindre skader
Type | Info/Detaljer | Pris inkl. moms |
---|---|---|
Udeblivelse fra ledsaget gennemgang ved aflevering af Køretøjet | Herunder også afbud mindre end 24 timer før planlagt gennemgang. Kommer Lejer mere end 10 minutter for sent til den aftalte tid, betragtes det som udeblivelse og Lejer opkræves gebyret. Gennemgangen vil ikke blive gennemført. | 499 kr. |
Polering | Prisen dækker over overfladiske ridser, som kan poleres væk uden reparation af lakken. Kan en ridse mærkes med en negl eller har en anden farve end bilens lakering, er der tale om en lakskade og ridsen behandles som forsikringssag. Ét element forstås som ét område. Dvs. eksempelvis én dør, én skærm, kølerhjelmen eller taget. Strækker den samme ridse sig over flere områder, som eksempelvis både dør og skærm, opkræves der i det givne eksempel to gange 750 kr. | 750 kr. pr. område |
Bule | Buler uden tilhørende lakskade og/eller ridser. Bulen skal have en blød form, uden skarpe kanter, og må ikke være spids eller v-formet. Er bulen placeret på en ’forhøjning’ eller fals på eksempelvis dør, skærm eller kølerhjelm, kan bulen ikke trækkes ud og skaden behandles som en forsikringssag. | 3.000 kr. |
Glasskade (stenslag) | Som lejer, har du mulighed for at få stenslaget udbedret under lejeperioden. Du kan kontakte CarGlass direkte og bestille tid hos en af deres kørende teknikere her. Hvis stenslaget kan repareres, er det gratis, men skal ruden skiftes opkræves du selvrisiko på 1.000 kr. Det er reparatøren, der vurderer om stenslaget kan repareres, eller om ruden skal udskiftes.” Glasskadedækningen gør sig udelukkende gældende for forruden ifm. stenslag. Tyveri, hærværk etc. er ikke omfattet. Ydermere er sideruder, bagrude og glastag heller IKKE omfattet af den nedsatte selvrisiko. Det er således udelukkende forrude ifm. stenslag, hvor en reparation ikke er muligt. OBS! Selvrisikoen ved en revnet rude er 1.000 kr., der kan opkræves hos brugeren, såfremt ruden revner under reparation efter returnering. | 500 kr. |
Lapning af stenslag på lak | Mindre lakskader som eksempelvis forårsages af stenslag imod karossen. Når et stenslag overskrider 1 cm., vil det overgå til ridse og blive behandlet som en forsikringssag | 750 kr. |
Punktering / skade på dæk | Afleveres bilen med dæk, der taber luft og/eller er punkteret, vil der pålægges et gebyr for lapning af dækket. Gebyret dækker ikke over følgeskader på eksempelvis fælgen, der er et resultat af at køre med for lavt dæktryk eller punkteret dæk. Sker der følgeskader behandles skaden som en forsikringssag og kunden vil blive opkrævet dagspris eller selvrisiko for reparationen. OBS! Tilhørende fælgskader (udover Fair, Wear and Tear) samt skader som følge af kørsel med for lavt dæktryk eller fladt dæk er undtaget i prisen. Disse skader betegnes som misvedligehold af køretøjet. | 2.000 kr. pr. dæk |
Fælgskade | Fælgskader der går udover det tilladte i Fair, Wear and Tear, som tillader 1 ridse af maksimalt 1 cm. Det er en forudsætning at skaden kan repareres og ikke er af et sådant omfang, at det kræver en udskiftning af fælgen. Prissætningen dækker både alufælge og ’to-farvede’ fælge. Ligeledes må skaden kun omfatte fælgen og ikke dækket. Skader på dæk afregnes separat og er ikke inkluderet i standardprisen. | 2699,- pr fælg |
Manglende hattehylde | 1999,- | Hvis hattehylden ikke er i bilen ved Drop off, vil du blive opkrævet det givne beløb. |
Manglende ladekabel | 2449,- | Hvis ladekablet ikke er i bilen ved Drop off, vil du blive opkrævet det givne beløb. |
Administrativ karakter
Administration (Opkrævning af offentlige gebyrer, p-afgift, mm): 299 kr. pr. stk.
Young driber-forsikring (brugere og co-dribere under 26 år) 200 kr. pr. 30. dag
Ved mistet Clever ladebrik 199 kr.
Ved manglende aflevering af Ride på andre steder end det af :Dribe anviste afleveringssted + transport til :Dribes lokation (gældende for biler af kategorien ”Everyday Ride” såvel som ”Day2Day Ride”): 1499 kr. + transportomkostninger (4499kr.)
Ved for sen returnering af Ride ved udløb af lejeaftalen som følge af ”udløbsdato / lease end” efter forudgående anmodninger og krav om tilbagelevering fra Dribe: 1.999 kr. + 30 dages leje
Ved misligholdelse af lejeaftalen eller de generelle lejebetingelser, der ikke allerede er særskilt omfattet af ovenstående gebyrer og som fører til omkostninger for :Dribe: 2.999 kr.
Første rykker ved manglende betaling: +100 kr. Anden rykker ved manglende betaling: +100 kr.
Betales en regning ikke inden for fristen oplyst i anden rykker overdrages sagen til ekstern Inkasso, som kan pålægge yderligere gebyr i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Hvis du misligholder bilen eller lejeaftalen
Tilkøb af slutrengøring (tilkøbes i appen): 399 inkl. moms.
Ved Drop off er bilen ikke afleveret nyvasket og rengjort indvendigt (standard klargøring): 1.499 kr. inkl. moms.
Ved Drop off er bilen ikke afleveret nyvasket og rengjort indvendigt og kræver en professionel klargøring: 3.699 kr. inkl. moms.
Professionel rengøring såfremt der har været husdyr i bilen (herunder rens af kabine samt aircondition anlæg): 3.449 kr.
Professionel rengøring ved tobaksrøg eller andre luft-/lugtgener, der kræver afrensning af kabine samt airconditionanlæg: 4.999 kr.
Ved drop-off er bilen ikke afleveret med fuld tank: 499 kr.
Ved drop-off er bilen ikke afleveret på de korrekte sæsonbestemte dæk: 999 kr.
Ved drop-off er bilen afleveret med forsikringsskader, som ikke er udbedret og/eller anmeldt til forsikringsselskab: 999 kr.
Skaderne pålægges selvrisiko a 5000 kr. jf. forsikring, men opkræves separat.
Ved drop-off er bilen afleveret med forsikringsskader, som ikke er udbedret, men er anmeldt til forsikringsselskab: 749 kr.
Skader med forsikringssag pålægges selvrisiko a 5000 kr. jf. forsikring, men opkræves separat.
Ved drop-off mangler en nøgle 3.499 kr. pr. nøgle
Ved afbestilling af din bookede bil i kategorien ”Everyday Ride” mere end 30 dage før pick up 25% af lejeydelsen for 30 dages leje
Ved afbestilling af din bookede bil i kategorien ”Everyday Ride”, mindre end 30 dage før pick up 100% af lejeydelsen for 30 dages leje
Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes i appen): 499 kr.
Prisændringer
4.1 Vi har mulighed for at ændre i priser, gebyrer og andre vilkår i bestemte situationer. Det er desværre ikke muligt at lave en komplet liste, men du får her eksempler på nogle af de situationer, hvor vi har mulighed for at ændre priser:
4.1.1 Udefrakommende omkostninger. Vores prissætning er afhængig af de priser og omkostninger, vi har til indkøb af de køretøjer, du kan leje gennem Dribe. En højere indkøbspris vil medføre mulige prisstigninger for dig ved leje af et køretøj. Det kan også være omkostninger fra andre eksterne parter i forbindelse med Dribes levering af ydelser til vores kunder, f.eks. gebyrer for at stille betalingsløsninger til rådighed, stigninger i renteomkostninger eller stigninger fra andre distributører.
4.1.2 Inflation. Hvis priserne i samfundet generelt stiger, påvirker det vores omkostninger, og vi kan derfor have behov for at regulere vores priser i takt med inflationen. Vi har valgt at sætte priserne i samfundet pr. 1. januar 2017 til indeks 100 og kan ud fra det tilpasse vores priser i overensstemmelse med den generelle prisudvikling i samfundet. Hvis prisen ændres, vil vi ændre den ud fra et eller flere af de gængse prisindeks, der udarbejdes af anerkendte eksterne institutioner. Det betyder, at hvis inflationen samlet set har været fx 5 % i årene 2017-2019, kan vi ændre prisen med 5 % i 2019 relativt til 2017.
4.1.3 Ændret lovgivning, regulering eller praksis. Afgiftsområdet på biler er reguleret af lovgivning og andre regler, som hyppigt ændres. Sådanne ændringer eller fx en ny retspraksis eller administrativ praksis kan gøre, at vi bliver nødt til at ændre i vilkår og priser.
4.1.4 Produktændringer. En ændring af et af Dribes produkter kan f.eks. skyldes, at de grundlæggende forudsætninger for produktet er ændret. Det kan f.eks. være på grund af ændret lovgivning, ændrede kundeønsker eller konkurrencemæssige forhold. Det kan også skyldes, at efterspørgslen ikke længere giver grundlag for at udbyde et produkt i dets nuværende form.
4.1.5 Incitament til en mere effektiv kundeadfærd. Administrationen af medlemskabsaftaler, lejeaftaler eller særlige services forbundet hermed, kan påføre os uforudsete interne eller eksterne omkostninger, der kan henføres direkte til levering i henhold til en kundes medlemskab eller lejeaftale. I den forbindelse kan det være nødvendigt at lave ændringer i priser og vilkår, som skaber incitament for Dribes kunder til at vælge mere effektive økonomiske løsninger.
Hvad dækker min forsikring?
Din forsikring inkluderer kasko- og ansvarsforsikring, men du hæfter selv for skader op til selvrisikobeløbet. Selvrisikoen er dog begrænset til maksimalt 5.000 kr. pr. skade.
Selvrisko på 5000 kr.
Assisteret inspektion
Vores service "Assisteret inspektion" er til dig, der gerne vil være med gennem hele processen, når vi gennemgår bilen for skader. Processen er den samme, om du er til stede eller ej. Husk, at det kun er på lokationen i Søborg, du kan bestille en assisteret inspektion.
Sådan fungerer det
1
Planlæg inspektionen
Når du er klar til at returnere din bil, skal du booke en tid til en assisteret inspektion. Det kan du gøre direkte i appen under "Mit Ride" og "Assisteret inspektion".
2
Mød op på lokationen
På dagen for din assisterede inspektion møder du op på lokationen. Inspektionen tager cirka 30 minutter. Sørg for, at bilen er rengjort inden din planlagte aftale.
3
Personlig vejledning
Under inspektionen vil vores eksperter give dig personlig vejledning, besvare dine spørgsmål og sikre, at alle nødvendige trin bliver fulgt.
4
Detaljeret vurdering
Vores eksperter vil omhyggeligt vurdere bilens tilstand og notere eventuel slid og ælde, der er sket i løbet af dit abonnement. Denne vurdering vil blive dokumenteret i en omfattende rapport for gennemsigtighedens skyld, som du vil modtage efter inspektionen.