Hvilke forskellige leasingformer findes der?
Når du begynder at undersøge, hvilke muligheder der er for at privatlease bil, vil du helt sikkert støde ind i mange forskellige typer, former og produkter. Nogle af de mest typiske er disse:
- Operationel leasing
- Finansiel leasing
- Splitleasing
- Releasing og genleasing
- Dribe
Og det kan godt være lidt svært at skelne mellem dem. Hvad er forskellen egentlig?
Det første, du bør vide, er, at der i bund og grund kun findes to forskellige former for leasing: Operationel leasing og finansiel leasing.
Hvad er operationel leasing?
Operationel leasing er typisk det, der tales om, når privatleasing nævnes. Ved operationel leasing stiller leasingselskabet en bil til rådighed for dig i en afgrænset periode. Det er altså leasingselskabet, der ejer bilen, og du betaler blot for brugsretten.
Du betaler en førstegangsydelse og derefter en fast månedlig ydelse i hele leasingperioden.
Leasingperioden løber typisk mellem et og tre år, og skifter dine behov, kan du ændre eller opsige kontrakten efter 11 måneder med én måneds opsigelse.
I en operationel leasingaftale indgår også en aftale om et bestemt antal kilometer, du må køre hvert år samt en aftale om, hvad du skal betale ekstra, hvis du kører mere.
Almindelig slitage er en del af aftalen, men kommer der skader på bilen, skal du selv betale for reparationen, når du afleverer bilen igen.
Hvad er finansiel leasing?
Finansiel leasing er kendetegnet ved kun at handle om finansieringen af bilen. Derfor skal du være opmærksom på specielt én ting: Du har selv ansvaret for at finde en køber til bilen, når leasingperioden udløber, og det kan ende med at koste dig penge.
Det gør finansiel leasing til lidt mere “risky business” sammenlignet med operationel leasing, men til gengæld kan du med finansiel leasing selv vælge din bil.
Finansiel leasing går ofte under navnet flexleasing og benyttes typisk til at finansiere en dyrere, brugt bil, ofte fra udlandet.
Hvad er splitleasing?
Hvis du leaser din firmabil, kan du i nogle tilfælde tegne en splitleasingkontrakt. Det betyder kort sagt, at du må benytte din firmabil til at køre privat. Men, for der er et men, hvis under 60 pct. af din kørsel er erhvervskørsel, bliver du beskattet af bilen. Det stiller store krav til dit kørselsregnskab.
Hvad er releasing og genleasing?
Releasing eller genleasing er faktisk operationel leasing bare med brugte biler. Du leaser altså en brugt bil til en billigere førstegangsydelse og månedlig ydelse – netop fordi den er brugt.
Du skal være opmærksom på, at fabriksgarantien typisk er udløbet. Undersøg derfor, hvordan aftalen er skruet sammen i forhold til vedligeholdelse og servicering af bilen i leasingperioden.
Hvad er Dribe?
Foretrækker du endnu mere fleksibilitet og større convenience, kan et bilabonnement som f.eks. Dribe være en løsning for dig.
Hos Dribe er du – til forskel fra en leasingaftale – aldrig bundet til én bestemt bil. Du kan i princippet skifte bil hver måned. Det er de færreste, der ønsker at skifte hver måned. Men mange skifter ud efter behov – så de fx kan køre en mindre bil i hverdagen og en større bil omkring ferieperioder. Det kan nemlig være både billigere og mere miljøvenligt.
Med Dribe er alle udgifter inkluderet i abonnementet, og du slipper for en dyr førstegangsydelse.